9. juli 2020
Randers FC har allerede været i aktion to gange, siden Superligaen blev genstartet. Mandag blev det til et 0-1-nederlag mod Hobro.
Randers FC har allerede været i aktion to gange, siden Superligaen blev genstartet. Mandag blev det til et 0-1-nederlag mod Hobro.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Randers har ekstra fokus på restitution efter coronapause

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Randers har ekstra fokus på restitution efter coronapause

Frygt for skader efter en lang fodboldpause får Randers FC til at dosere træning og prioritere restitution.

Sport - 03. juni 2020 kl. 12:41
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter knap tre måneder uden en eneste turneringskamp i benene gik spillerne fra Randers FC den 28. maj til kamp mod AGF i 3F Superligaen.

Blot fire dage senere var de i ilden igen, da Hobro mandag var på besøg.

Det relativt hurtige skift fra en komplet pause forårsaget af coronavirus til et tætpakket sommerprogram har krævet sin forberedelse.

Det fortæller Tobias Elstrup, der er fysisk træner hos Randers FC.

- Vi vidste, at det ville blive begrænset med tid i forhold til at gøre spillerne klar. Så det handlede om at få dem testet, for at se hvordan de stod.

- De stod godt, og vi kunne se, at spillerne glædede sig til at komme i gang, så det var med høj intensitet fra start af, siger han.

Allerede den 16. maj tog den bedste tyske fodboldrække, Bundesligaen, hul på turneringen efter en pause siden den 11. marts. I løbet af de første spillerunder har der været flere tilfælde af skader i løbet af kampene.

Blandt andet har de to danskere Yussuf Poulsen fra RB Leipzig og Jacob Bruun Larsen fra Hoffenheim begge pådraget sig skader. Det vides ikke, om skaderne er en følge af den lange coronapause.

I Randers tager man dog sine forholdsregler for at undgå skader.

- Efter en kamp plejer vi at have et styrkepas, for dem der har spillet. Men for at de bedre kunne restituere inden Hobro-kampen, så valgte vi at sige, at de skulle lave så lidt som muligt, siger Tobias Elstrup.

- Og vi har haft særlig fokus på restitutionsprincipper omkring kosttyper som kulhydrat og protein og væskeindtag. Alt det, der kan optimere restitution, har vi kommunikeret ud til spillerne, så de har ekstra fokus på det, lyder det.

Randers' fysiske træner siger, at klubben efter hver kamp kigger på eksempelvis antallet af spurter, højintense aktioner og tilbagelagte kilometer.

- Når jeg kigger på vores tal for kampene, så har jeg været fint tilfreds. Der er også plads til forbedring, og det ville være underligt andet, når vi ikke har spillet i så lang tid. Men overordnet set ser det rigtig fint ud, siger han.

Randers møder på søndag FC København på udebane i den sidste runde af grundspillet.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?