22. april 2019
Franck Kessie var mål for racistiske tilråb fra Inter-fans. Det koster nu klubben en betinget straf.
Franck Kessie var mål for racistiske tilråb fra Inter-fans. Det koster nu klubben en betinget straf.
Foto: Daniele Mascolo/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Racistiske råb koster Inter en betinget tribunelukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Racistiske råb koster Inter en betinget tribunelukning

Milans Franck Kessie blev mødt af racistiske tilråb fra Inter-tilhængere i søndagens Milano-derby.

Sport - 19. marts 2019 kl. 19:37
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For anden gang i denne sæson må den italienske fodboldklub Inter bøde for tilhængeres udgydelser fra tribunen.

Klubben er blevet idømt en betinget tribunelukning på hjemmebanen, Stadio Giuseppe Meazza, fordi nogle af klubbens fans kom med racistiske tilråb mod Milans Franck Kessie i Milano-lokalopgøret i den forgangne weekend.

Det Italienske Fodboldforbund oplyser, at tre officials to gange hørte racistiske tilråb i retning af Kessie fra en "betydelig del" af tilskuerne i et bestemt tribuneafsnit.

Den betingede straf gælder i et år, hvilket vil sige, at hvis situationen gentager sig i de kommende 12 måneder, vil tribunelukningen blive ført ud i livet, ligesom der vanker yderligere sanktioner.

Tidligere på sæsonen blev Inter tvunget til at spille to kampe for helt eller delvis tomme tribuner, fordi Napoli-spilleren Kalidou Koulibaly blev mødt af abelyde fra Inter-tilhængere.