25. oktober 2020
Brian Priske har ført FC Midtjylland til klubbens første tur i Champions League.
Brian Priske har ført FC Midtjylland til klubbens første tur i Champions League.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Priske fremhæver CL-kvalifikation som det ypperste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Priske fremhæver CL-kvalifikation som det ypperste

Sejren over Slavia Prag er kulminationen på flere års målrettet arbejde, mener FCM-træner Brian Priske.

Sport - 01. oktober 2020 kl. 00:02
Af Ritzau

FC Midtjylland er for første gang klar til gruppespillet i Champions League efter en sejr på 4-1 over Slavia Prag onsdag aften.

På trods af danske mesterskaber og en pokaltitel er deltagelsen i Europas største klubturnering det største, cheftræner Brian Priske har været med til som en del af FC Midtjylland.

arrow Læs også: Stolt FCM-direktør vil videre fra gruppespillet

- Det er der ingen tvivl om. Med mesterskabet og hele turen de sidste fem-seks år er det her kulminationen. Det er det ypperste, som drengene har præsteret.

- Vi har jagtet gruppespillet i rigtig mange år og set frem til kampen, i jeg ved ikke hvor lang tid. At det hele så kulminerer og eksploderer i anden halvleg, vidner om, at kvaliteterne i den her gruppe (spillertrup, red.) er enorme, siger han.

FC Midtjylland er det femte danske hold, der kvalificerer sig til gruppespillet i Champions League.

Det så ellers ikke ud til at gå sådan i den første time af kampen, som Slavia Prag sad på, mens FC Midtjylland havde svært ved at skabe chancer.

Bagud 0-1 pandede Sory Kaba udligningen i kassen, og med ti minutter igen blev en dramatisk dom afgørende for kampen.

Dommer Damir Skomina vurderede efter en VAR-gennemgang, at Slavia Prag-målmand Ondrej Kolar forlod stregen for tidligt på et straffespark.

Et omspark blev sendt i nettet af Alexander Scholz, men det var formentlig ikke blevet dømt uden videoteknikken.

- Fodbold er nogle gange marginaler. og for mig handler det om, om man jagter dem, eller de dumper ned i turbanen. For mig er der ikke tvivl om, at vi jagtede det.

- Det har vi gjort i lang tid. Ikke kun i den her kampagne i Europa, men i en lang sæson har vi jagtet de små marginaler, som kan være med til at tippe kampene over til vores fordel.

- I mange anden halvlege i Europa og i sidste sæson er vi steppet op, når vi skulle. Drengene er virkelig trådt i karakter, og derfor synes jeg, vi går fortjent videre, siger cheftræneren.

Priske medgiver, at Slavia Prag-holdet var svært at nedbryde før målet til 1-1.

- Vi kan ikke forvente, at vi i en playoffkamp til Champions League kan kreere chance på chance mod et godt organiseret holdt.

- Vi vidste, at det ville blive svært, men jeg ved, at vi har så meget individuel kvalitet, siger han om midtjydernes comeback.

Torsdag afgøres det ved en lodtrækning, hvem FC Midtjylland ender i gruppe med.

arrow Straffehelten Scholz: Nogle græd allerede ved 2-1
01. oktober 2020 kl. 01:02 Opdateret: kl. 01:04
arrow FCM-helt: Vi er i fucking Champions League-gruppespillet
30. september 2020 kl. 23:19 Opdateret: kl. 23:20
arrow FAKTA: FC Midtjylland er i et gruppespil for anden gang
30. september 2020 kl. 23:07 Opdateret: kl. 23:08
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?