6. april 2020
- Caroline skal blive klar. Men Caroline er klar mod den slags spillere, så det bliver en spændende kamp, vurderer Piotr Wozniacki før kampen mod ukrainske Dayana Yastremska. (Arkivfoto)
- Caroline skal blive klar. Men Caroline er klar mod den slags spillere, så det bliver en spændende kamp, vurderer Piotr Wozniacki før kampen mod ukrainske Dayana Yastremska. (Arkivfoto)
Foto: Kevin Lamarque/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Piotr Wozniacki om farlig ukrainer: Vi kender hende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Piotr Wozniacki om farlig ukrainer: Vi kender hende

Den ene gang, Caroline Wozniacki har mødt Dayana Yastremska, vandt ukraineren. Det tager far og træner roligt.

Sport - 21. januar 2020 kl. 14:45
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Caroline Wozniacki virker opsat på at forlænge tenniskarrieren i sin sidste turnering, Australian Open, men en stor forhindring bliver ukrainske Dayana Yastremska - nummer 21 i verden og en hård modstander.

Det er far og træner Piotr Wozniacki også bevidst om, efter at danskeren tabte de to spilleres seneste møde 4-6, 4-6 i august.

arrow Læs også: Tuneser er klar til at sende Wozniacki på tennispension

I første runde i Australian Open så Caroline Wozniacki ud til at være præget af afskedsnerver, så onsdag skal der findes et nyt niveau frem.

- Caroline skal blive klar. Men Caroline er klar mod den slags spillere, så det bliver en spændende kamp, vurderer Piotr Wozniacki.

- Jeg kender godt den måde, Yastremska vil spille på, og det gør Caroline også. Plus Sascha Bajin er ny coach, så vi kender godt den slags taktik, han laver.

Tysk-serberen Sascha Bajin var i 2017 slagmakker og assisterende træner for Caroline Wozniacki.

Men uenighed i de kontraktlige forhandlinger førte til, at hans tilknytning til Wozniacki og holdet omkring hende ophørte.

Forholdet mellem de to lejre skulle være fint, understreger Piotr Wozniacki dog.

- Jeg kan godt lide den mand, og han har lavet et godt job, og jeg anbefalede ham også til Osaka (Naomi Osaka, som Bajin en overgang var træner for, red.), dengang han stoppede. Vi har en meget fornuftig relation.

- Men jeg kender ham meget godt, så jeg ved godt, hvad jeg skal sige til Caroline, siger Piotr Wozniacki.

Til tirsdagens træning var særligt grundslagene i fokus for Caroline Wozniacki, der fik sendt utallige forhænder og baghænder ud i hjørnerne af banen til sine to australske hittingpartnere.

Piotr Wozniacki forklarer, at en af nøglerne mod Yastremska bliver, at Caroline Wozniacki finder en god timing, så hun kan håndtere ukrainerens slagkraft.

- Det er den timing, som gør, at hun skal blive klar til det flade og hurtige spil, siger Piotr Wozniacki.

arrow Piotr Wozniacki om mulig Serena-kamp: Spændende hvis det sker
23. januar 2020 kl. 02:59 Opdateret: kl. 03:00
arrow Wozniacki ser ukrainers timeout som taktisk trick
22. januar 2020 kl. 08:25 Opdateret: kl. 08:26
arrow Wozniacki om stort comeback: Det skal ikke altid være pænt
22. januar 2020 kl. 06:52 Opdateret: kl. 06:54