1. oktober 2020
Thibaut Pinot havde set frem til VM i Schweiz i tre år. Der er endnu ikke fundet en ny vært for VM. (Arkivfoto)
Thibaut Pinot havde set frem til VM i Schweiz i tre år. Der er endnu ikke fundet en ny vært for VM. (Arkivfoto)
Foto: Christian Hartmann/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pinot har studeret VM-rute i tre år: Det er en skam

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pinot har studeret VM-rute i tre år: Det er en skam

Cykelrytteren Thibaut Pinot er skuffet over, at VM-løbet i Schweiz er blevet aflyst på grund af corona.

Sport - 13. august 2020 kl. 11:35
Af Ritzau

Rendyrkede bjergryttere får kun sjældent mulighed for at køre med om sejren ved VM i linjeløb.

Derfor er det ekstra skuffende for franskmanden Thibaut Pinot, at de schweiziske arrangører onsdag opgav at afholde årets verdensmesterskab på den bjergrige rute.

- Det er en skam, siger han ifølge cyclingnews.com.

- Jeg har haft det som et mål i tre år, siden ruten blev offentliggjort, så naturligvis er det ekstremt skuffende.

Den Internationale Cykelunion (UCI) har meddelt, at den leder efter en ny vært for VM, som efter planen skal afholdes fra 20. til 27. september.

Værtslandet skal ligge i Europa og kunne tilbyde en tilsvarende ruteprofil, som den Schweiz havde stillet i udsigt.

Verdensmesterskaberne kunne ikke afholdes som planlagt, fordi coronarestriktioner i Schweiz forbyder arrangementer med mere end 1000 personer før 30. september.

Pínot, der regnes blandt klassementsfavoritterne i Tour de France, har dog ikke helt opgivet håbet om en VM-triumf i Schweiz.

- Vi må håbe, at der en dag er en mulighed for at afholde VM i Schweiz på en fantastisk rute for klatrere, siger han.

30-årige Thibaut Pinot kører til daglig for World Tour-holdet FDJ. Han er i denne uge med i etapeløbet Critérium du Dauphiné, som de fleste bruger som optaktsløb til Tour de France.

Ligesom mange andre løb er det franske etapeløb blevet udsat adskillige måneder på grund af coronakrisen, og de fladeste etaper er skåret væk.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?