19. juni 2021
De danske svømmeres opråb om dårlige forhold på landsholdstræningen førte til fyring af Pia Holmen, nu eksdirektør i Dansk Svømmeunion. (Arkivfoto)
De danske svømmeres opråb om dårlige forhold på landsholdstræningen førte til fyring af Pia Holmen, nu eksdirektør i Dansk Svømmeunion. (Arkivfoto)
Foto: Ed Jones/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pia Holmen vakler i beslutning om sin svømmefremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pia Holmen vakler i beslutning om sin svømmefremtid

Den i dansk svømning udstødte eksdirektør Pia Holmen overvejer sin toppost i Det Europæiske Svømmeforbund.

Sport - 10. maj 2021 kl. 07:30
Af Ritzau

I april 2019 afslørede DR-dokumentaren "Svømmestjerner - Under Overfladen" gentagne svigt fra 2003 til 2012 i dansk elitesvømning. Et lille års tid senere førte det til fyring af Dansk Svømmeunions daværende direktør Pia Holmen.

Alligevel blev hun i november 2020 udnævnt som vicepræsident i Det Europæiske Svømmeforbund (LEN) med opbakning fra Dansk Svømmeunion.

Det affødte voldsom kritik fra de danske landsholdssvømmere, og unionen har senere trukket støtten til Holmen igen. Det ændrer dog ikke på, at Pia Holmen stadig sidder på posten som vicepræsident i LEN.

For selv om det var Dansk Svømmeunion, der indstillede hende, så sidder hun på et europæisk mandat, som Danmark ikke kan fjerne.

Men presset på hende er stort i dansk svømning, og Holmen erkender, at hun overvejer sin fremtid i LEN.

- Jeg skal være ærlig og sige, at det hele tiden skifter inde i mit hoved, siger hun til Radio 4 om, hvorvidt hun har tænkt sig at blive på posten eller trække sig.

Ifølge den danske vicepræsident har hun stadig fuld opbakning i LEN, der ikke vil tage stilling til problemerne i dansk svømning.

Trods opbakningen fra sit europæiske bagland har hun taget sin situation op til overvejelse, og hun forventer at træffe en beslutning snart.

- Jeg er i tænkeboks, og jeg er i dialog med nogle folk, og så må vi se, hvad der kommer ud af det. Men jeg vil gerne melde det ud snart, for vi er jo i en form for limbo, og det er jo ikke fair for hverken LEN eller dansk svømning, forklarer hun.

Hun føler, at hun er blevet udpeget som syndebuk for de problemer, som dansk svømning har haft.

Adspurgt af Radio 4, hvorfor hun ikke bare trækker sig, siger hun derfor også:

- Det er et ualmindeligt godt spørgsmål. Og det kan man jo også godt sige, for så får jeg fred, og de får fred, men jeg tror bare, at de problemer, der er i dansk svømning, de stikker dybere end min person.

Ved siden af posten i LEN arbejder Pia Holmen i dag som direktør for Ngo'en Børns Voksenvenner.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?