18. juni 2021
Deltagere ved OL kan få en vaccine fra PfizerBioNTech, hvis det stemmer overens med vaccineprogrammerne i de enkelte lande. (Arkivfoto)
Deltagere ved OL kan få en vaccine fra PfizerBioNTech, hvis det stemmer overens med vaccineprogrammerne i de enkelte lande. (Arkivfoto)
Foto: Eugene Hoshiko/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pfizer og IOC laver aftale om vaccination af OL-atleter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pfizer og IOC laver aftale om vaccination af OL-atleter

OL-deltagere kan få stik med vaccinen fra PfizerBioNTech, som har indgået en samarbejdsaftale med IOC.

Sport - 06. maj 2021 kl. 12:45
Af Ritzau

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har indgået en aftale med PfizerBioNTech, som er klar til at donere vacciner til OL-deltagere.

Det oplyser IOC.

Nu er det op til de nationale olympiske komitéer at samarbejde med de lokale regeringer om at føre aftalen ud i livet. Herhjemme er det Danmarks Idrætsforbund (DIF), der har status som olympisk komité.

Det kommer til at foregå i overensstemmelse med de retningslinjer, der er for vacciner i det pågældende land, skriver IOC.

Indtil videre har den danske regering afvist, at danske OL-deltagere kan springe vaccinekøen over. Andre lande har forsikret, at OL-atleter er vaccineret inden OL, som skydes i gang i Tokyo den 23. juli.

Det er dermed ikke sikkert, at torsdagens udmelding får betydning for danske atleter.

IOC understreger, at de doser, PfizerBioNTech har tænkt sig at donere, ikke bliver trukket ud af eksisterende vaccineprogrammer rundt omkring i verden.

- Denne donation af vacciner er endnu et værktøj i værktøjskassen, der skal hjælpe os med at gøre de Olympiske og Paralympiske Lege i Tokyo sikre for alle deltagere og for at vise solidaritet over for vores japanske værter, siger IOC-præsident Thomas Bach.

Det har tidligere været fremme, at befolkningen i Japan i overvejende grad er imod, at OL overhovedet skal afvikles.

Landet gennemgår i øjeblikket den fjerde coronabølge.

I en meningsmåling blandt japanerne udført af det japanske nyhedsbureau Kyodo i april svarede 72 procent af de adspurgte, at de ikke ønsker at afholde OL i landet til sommer som planlagt.

Tidligere har IOC meldt ud, at OL-atleter på IOC's regning ville blive tilbudt en kinesisk vaccine mod coronavirus.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?