17. september 2019
Peter Møller ses her i en samtale med landstræner Åge Hareide under Danmarks forberedelser til EM-kvalifikationskampen mod Schweiz.
Peter Møller ses her i en samtale med landstræner Åge Hareide under Danmarks forberedelser til EM-kvalifikationskampen mod Schweiz.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Peter Møller forventer dansk billet til EM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Peter Møller forventer dansk billet til EM

Danmark bør blive blandt de to bedste i gruppen med Schweiz, Irland, Georgien og Gibraltar, siger DBU-bossen.

Sport - 26. marts 2019 kl. 12:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når der i 2020 skal spilles EM i fodbold, forventer fodbolddirektøren i Dansk Boldspil-Union (DBU), Peter Møller, at Danmark vil være blandt deltagerne ved slutrunden, der spilles i København og 11 andre europæiske byer.

arrow Læs også: Bitre schweizere erkender panik efter dansk comeback

Det siger han forud for Danmarks første kamp i EM-kvalifikationen på udebane mod Schweiz. Danmarks gruppe tæller også Irland, Georgien og Gibraltar, og de to bedste kvalificerer sig til EM.

- Vi har alle muligheder for at kvalificere os, men vi skal spille kampene først. Med den selvtillid, tro og optimisme, der er i holdet, så skal man også skyde brystet frem og sige, at vi går ind til den her kvalifikation med ambitionen om at kvalificere os til EM som nummer et eller to i gruppen.

- Vi skal ikke bruge den halve plads fra Nations League og potentielle kampe mod Ukraine eller lignende, der lurer, siger Peter Møller.

Han mener, at landsholdet er stærkt nok til at kunne kvalificere sig til EM fra en hvilken som helst gruppe. Og den gruppe, Danmark er havnet i, er ikke den stærkeste, om end flere hold godt kan drille.

- Jeg synes, at vi er kommet i en pulje, hvor vi godt kan have en forventning om, at vi kommer med til EM.

- Men vi ikke må undervurdere nogle kampe på forhånd. Vi har mødt Irland flere gange og har haft svært ved at lave mål mod dem. Georgien kan godt blive vanskelige, når vi skal spille på kunstgræs på udebane.

- Og så er der Gibraltar, som vi skal vinde over, siger Peter Møller.

Spillertruppen på det danske landshold ved også godt, at forventningerne fra både DBU-toppen og omverden er, at Danmark skal kvalificere sig til EM. Det pres er spillerne rustet til at kunne håndtere, vurderer fodbolddirektøren.

- Der er ingen omkring holdet, der er i tvivl om, at vi skal med til EM. Det er fedt. Der er en vinderkultur hos trænerne og spillerne.

- Man kan virkelig mærke på dem, at det er en trup, der har været vant til at vinde i lang tid, så der er en stor tro på egne evner, men også en bevidsthed om, at der skal arbejdes stenhårdt. Men der er grund til at være optimistisk, før det hele går i gang, siger Peter Møller.

arrow Landsholdsspillere: Point i Schweiz er psykologisk vigtigt
27. marts 2019 kl. 08:00 Opdateret: kl. 08:00
arrow Aviser løfter pegefingeren efter fodboldmirakel i Schweiz
27. marts 2019 kl. 07:57 Opdateret: kl. 07:58
arrow Dalsgaard: Man skulle have spillet på uvante målhelte
27. marts 2019 kl. 07:00 Opdateret: kl. 07:00