16. november 2018
Pernille Blume fra Sigma Nordsjælland og Rikke Møller fra Odense krammer efter at de har svømmet VM-guldet hjem i 4x100 m medley.
gallery icon

Se billedserie

Pernille Blume fra Sigma Nordsjælland og Rikke Møller fra Odense krammer efter at de har svømmet VM-guldet hjem i 4x100 m medley.
Foto: VALDRIN XHEMAJ/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pernille er verdensmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pernille er verdensmester

Svømmekvartetten Mie Østergaard, Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Pernille Blume vandt VM-guld.

Opdateret 16. december 2012 kl. 09:22
Sport - 14. december 2012 kl. 20:41
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter fire danske VM-medaljer for sekundære placeringer kom den første af guld, da kvartetten med Mie Østergaard fra Åborg, Rikke Møller Pedersen fra Odense, Jeanette Ottesen fra Kastrup og Pernille Blume fra Sigma Nordsjælland vandt fredagens finale i 4x100 meter medley ved kortbanemesterskaberne i Tyrkiet.

arrow Læs også: Rikke Møller sætter europarekord på vej mod finale

Danskerne svømmede i tiden 3.49,87 minutter og vandt foran Australien og USA.

Mie Østergaard, der er datter af den tidligere OL-sølvmedaljevinder i svømning, Benny Nielsen, lagde hårdt ud og bragte kvartetten på en sikker føring, som Rikke Møller Pedersen øgede, selvom hun kort før havde svømmet sig videre til den individuelle finale i 100 meter bryst i ny europæisk rekordtid.

Derefter fortsatte Ottesen ogPernille Blume med gode præstationer, og danskerne kunne ikke indhentes.

Nordsjællandske Pernille Blume, som var med ved OL i London, skiftede rykkede for nylig teltpælene op og flyttede til Nice i Sydfrankrig sammen med Lotte Friis. Og det skifte har indtil videre givet den nordsjællandske svømmer en guldmedalje ved VM.

Kvartetten var også suveræn ved de indledende heat, hvor de satte bedste tid med 3.53,10 minutter. Amerikanerne var næstbedst med 3.53,17 minutter, mens Japan svømmede i 3.54,41 minutter.

De danske svømmere mangler bare en medalje for at indfri sportschef Mikkel von Seelens målsætning om seks medaljer.

Sportschefen gik ellers ind til stævnet med et mål om bare to medaljer og seks finaler, men det mål justerede han efter den gode danske start på VM.

Tidligere fredag har Jeanette Ottesen vundet bronze i 50 meter butterfly, og Mads Glæsner har vundet bronze i 400 meter fri.

arrow Ny dansk svømme medalje: Glæsner tager VM-bronze
14. december 2012 kl. 19:37 Opdateret: kl. 09:22
arrow Ottesen tager VM-bronze i 50 meter butterfly
14. december 2012 kl. 19:22 Opdateret: kl. 09:19
arrow Mads Glæsner svømmer hurtigste tid ved VM
14. december 2012 kl. 11:34 Opdateret: kl. 19:45