16. juli 2019
Oliver Wulff og Michael Mørkøv under 75 kilometer handicapjagt under seksdagesløbet i Ballerup Super Arena
Oliver Wulff og Michael Mørkøv under 75 kilometer handicapjagt under seksdagesløbet i Ballerup Super Arena
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Par nummer 7 fastholder føring før sidste dag i Ballerup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Par nummer 7 fastholder føring før sidste dag i Ballerup

Michael Mørkøv og Oliver Wulff lykkedes med at holde konkurrenterne bag sig på næstsidste dag i Ballerup.

Sport - 05. februar 2019 kl. 06:13
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det danske par nummer 7 formåede mandag aften at fastholde den samlede føring i det københavnske seksdagesløb.

Michael Mørkøv og Oliver Wulff overtog søndag førstepladsen i løbet efter at have startet dagen som nummer fire.

arrow Læs også: Mørkøv regner med flere rekordforsøg i Ballerup

Og 7'erne holdt først konkurrenterne bag sig ved mandagens første discipliner, inklusive en spurtserie og det afsluttende udskilningsløb.

Derefter ventede aftenens store begivenhed - en 75 kilometer lang "handicapjagt".

Her startede topparrene med at neutralisere hinandens angreb, hvilket gav plads til nogle af de lavere rangerende par.

Løbet var præget af flere alvorlige styrt, og Jesper Mørkøv fra par nummer 14 og hollænderen Wim Stroetinga fra par nummer 1 måtte forlade løbet i smerte.

De fire toppar, der alle er på omgangshøjde, holdt fortsat et tæt øje med hinanden i jagten.

Med ti omgange til mål satte par nummer 1's Yeori Havik et angreb ind. 7'erne, 16'erne og 9'erne kørte hurtigt efter, og angrebet blev neutraliseret.

Blandt topparrene var Marc Hester fra par nummer 9 klart hurtigst i spurten. Det ændrer dog ikke ved, at par nummer 7 indtager den samlede førsteplads inden sidste dag i Ballerup Super Arena.

arrow Ung dansker forsøgte at ride på publikums tilråb
06. februar 2019 kl. 00:51 Opdateret: kl. 00:52
arrow Snedige belgiere overrumpler par nummer 7 i Ballerup
06. februar 2019 kl. 00:06 Opdateret: kl. 00:08
arrow Par nummer syv kører sig på førstepladsen i Ballerup
03. februar 2019 kl. 18:43 Opdateret: kl. 18:44