16. oktober 2019
Kasper Asgreen blev fredag nummer otte på enkeltstarten, og onsdag krydrede han sin flotte Tour-debut med en andenplads på 17. etape.
Kasper Asgreen blev fredag nummer otte på enkeltstarten, og onsdag krydrede han sin flotte Tour-debut med en andenplads på 17. etape.
Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overrasket Asgreen føler sig som en af feltets stærkeste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overrasket Asgreen føler sig som en af feltets stærkeste

Kasper Asgreen overraskede sig selv ved at køre sig til en andenplads i sit første Tour de France.

Sport - 24. juli 2019 kl. 17:42
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kasper Asgreen viste endnu en gang prøver på sit imponerende og alsidige talent, da han onsdag blev nummer to på den kuperede 17. etape af Tour de France i målbyen Gap.

Quick-Step-danskeren er i gang med sit første Tour de France og er overrasket over sine egne evner.

arrow Læs også: FAKTA: 18. etape i Tour de France

- Det var en fantastisk fornemmelse at sidde og køre med om en sejr på en etape i mit første Tour de France.

- Det havde jeg ikke regnet med at skulle, da jeg startede i Bruxelles for et par uger siden, siger Kasper Asgreen.

Mens det kommer bag på ham, at han pludselig havnede i en etapefinale, er han mindre chokeret over, at han fortsat har kræfter i behold efter 17 hårde etaper.

- Jeg tror, jeg er ved at finde ud af, at jeg er en af de stærkeste ryttere i feltet, når jeg er i form.

- Så er det med at få udnyttet det på den rigtige måde, og jeg føler stadig, der er meget at udvikle der, siger Kasper Asgreen.

Han sad med i onsdagens 33 mand store udbrud, som også Christopher Juul-Jensen var en del af.

Sidstnævntes holdkammerat Matteo Trentin angreb kort før den sidste stigning, efter at gruppen var knækket over i to, og skabte sig hurtigt et stort hul til de øvrige udbrydere.

Kasper Asgreen forsøgte at hale den italienske europamester ind, men Trentin holdt danskeren bag sig og snuppede etapesejren.

- Trentin kørte langt udefra, og han kom væk, fordi ingen rigtig ville føre, og pludselig havde han ti meter, og dem kørte han på.

- Han udnyttede et godt moment, og den var svær at køre med på, for folk sad og kiggede lidt på hinanden, og det gjorde jeg også.

- Og jeg var ikke den største favorit i den gruppe, så jeg følte ikke, det var min opgave at skulle lukke hullet, siger Kasper Asgreen.

Feltet kørte i mål 20 minutter efter Trentin anført af Asgreens holdkammerater fra Quick-Step, heriblandt løbets førende rytter, Julian Alaphilippe.

Faktisk var det heller ikke planen, at Asgreen skulle gå i udbrud på onsdagens etape.

- Jeg sad bare foran, da feltet knækkede. Så snakkede vi lidt om, hvorvidt jeg skulle falde tilbage og tage en rolig dag i feltet eller prøve at blive hængende oppe foran, siger Asgreen.

24-årige Asgreen blev nummer otte på fredagens enkeltstart i Pau. Sammen med Quick-Step-holdet blev det til en tredjeplads på holdtidskørslen på 2. etape.

I de kommende dage skal han igen hjælpe Julian Alaphilippe med at forsvare den gule trøje. Og der skulle gerne være energi tilbage i tanken.

- Det håber jeg så sandelig, siger Asgreen.

arrow Fuglsang pønser på ny Tour-taktik for at undgå uheld
25. juli 2019 kl. 06:45 Opdateret: kl. 06:46
arrow Søren Kragh udgår af Touren på grund af siddesår
24. juli 2019 kl. 22:33 Opdateret: kl. 22:34
arrow Ærgerlig Fuglsang retter blikket mod Vuelta a España
24. juli 2019 kl. 10:13 Opdateret: kl. 10:14