19. september 2018
Jakob Poulsen bragte FC Midtjylland foran 1-0 på et straffespark i søndagens kamp mod FC København.
Jakob Poulsen bragte FC Midtjylland foran 1-0 på et straffespark i søndagens kamp mod FC København.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overbevisende Midtjylland slår FCK i topbrag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overbevisende Midtjylland slår FCK i topbrag

FC Midtjylland var bedst, da de forsvarende mestre søndag vandt over Superligaens tophold, FC København.

Sport - 16. september 2018 kl. 20:09
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Superligaens nummer et og to krydsede klinger, da FC Midtjylland søndag tog imod førerholdet FC København på MCH Arena i Herning.

Her trak de forsvarende danske mestre det længste strå med en overbevisende 3-1-sejr over københavnerne.

Resultat betyder, at FC Midtjylland haler ind på FCK i toppen af Superligaen, hvor hovedstadsklubbens forspring nu kun er på et enkelt point.

Det var FC Midtjylland, der kom først på måltavlen.

12 minutter inde i opgøret fik holdet et straffespark, da midtbanespilleren Frank Onyeka blev nedlagt af FCK-keeper Jesse Joronen. Midtjydernes anfører, Jakob Poulsen, skulle sparke, og han var sikkerheden selv.

Mod slutningen af første halvleg overløb Onyeka så FCK-forsvareren Andreas Bjelland. FCM's nigerianer fik sig kæmpet ind i feltet, men Joronen fandt en fremragende redning frem.

Kort inde i anden halvleg var Midtjylland igen farlige. Et flot angreb endte med en aflevering til indskiftede Tim Sparv, men den finske midtbanespiller sendte bolden lige forbi stolpen.

Efter 60 minutter udbyggede FCM føringen. En høj bold blev sendt ind i feltet, hvor den tårnhøje nigerianske angriber Paul Onuachu kom højest og headede hjemmeholdet på 2-0.

Med et kvarter tilbage viste FCK endelig skarphed foran buret. Et hjørnespark endte hos brandvarme Dame N'Doye, som headede bolden i nettet til 1-2.

Glæden hos FCK varede dog ikke ved, da forsvarsspilleren Marc Dal Hende kort før tid scorede til kampens resultat 3-1.