21. september 2020
Jeanette Ottesen har atter fundet farten, efter at hun er blevet mor til en lille pige. Målet er at kæmpe sig med til næste års OL i Tokyo. (Arkivfoto)
Jeanette Ottesen har atter fundet farten, efter at hun er blevet mor til en lille pige. Målet er at kæmpe sig med til næste års OL i Tokyo. (Arkivfoto)
Foto: Albert Gea/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ottesen og Beckmann deler butterfly-bronze ved EM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ottesen og Beckmann deler butterfly-bronze ved EM

Jeanette Ottesen og Emilie Beckmann satte nøjagtig samme tid i 50 meter butterfly. Også bronze til holdkap.

Opdateret 06. december 2019 kl. 12:59
Sport - 05. december 2019 kl. 18:24
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Svømmerne Jeanette Ottesen og Emilie Beckmann satte nøjagtig samme tid og vandt torsdag bronze ved EM i Glasgow.

I finalen i 50 meter butterfly blev de to danskere noteret for tiden 25,15 sekunder.

Dermed sikrede duoen Danmark de første medaljer ved kortbane-EM i Skotland.

arrow Læs også: Rysgaard misser finale

Guldet gik til franske Mélanie Henique i tiden 24,56 sekunder, mens Béryl Gastaldello - også fra Frankrig - blev toer i tiden 24,78 sekunder.

Umiddelbart efter var Jeanette Ottesen også med til at vinde bronze i den blandede danske holdkap i 50 meter medley.

Her stillede Ottesen op sammen med Mathias Rysgaard, Tobias Bjerg og Pernille Blume. OL-guldvinderen fra Rio, Pernille Blume, tog sidste tur og svømmede danskerne op på tredjepladsen.

Kvartetten satte endda ny dansk rekord med tiden 1 minut og 38,02 sekunder. Det var 0,01 sekund hurtigere end den hidtidige rekord, der blev sat for to år siden i København.

Sejren i den blandede holdkap i 50 meter medley gik til Rusland foran Holland med Danmark på tredjepladsen.

Generelt kan Pernille Blume se tilbage på en fremragende torsdag, da hun tidligere på dagen svømmede sig til en plads i fredagens finale i 100 meter fri.

Med en tid på 52,18 sekunder vandt hun sit semifinaleheat og satte næstbedste tid af de 16 semifinalister.

arrow Kalundborgenser slår den ældste danmarksrekord
07. december 2019 kl. 13:41 Opdateret: kl. 13:41
arrow Danske brystsvømmere er semifinaleklar ved EM
06. december 2019 kl. 12:49 Opdateret: kl. 12:50
arrow Ottesen og Beckmann klar til EM-semifinaler i butterfly
05. december 2019 kl. 14:15 Opdateret: kl. 14:16
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?