25. februar 2021
Kevin Magnussen (til højre) og Nico Hulkenberg (til venstre) forud for Aserbajdsjans Grand Prix i 2018. (Arkivfoto)
Kevin Magnussen (til højre) og Nico Hulkenberg (til venstre) forud for Aserbajdsjans Grand Prix i 2018. (Arkivfoto)
Foto: David Mdzinarishvili/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ophedet batalje i 2017 har hjemsøgt Kevin Magnussen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ophedet batalje i 2017 har hjemsøgt Kevin Magnussen

Kevin Magnussen er træt af, at folk husker ham for en kontrovers, som han havde med Nico Hulkenberg i 2017.

Sport - 15. januar 2021 kl. 17:54
Af Ritzau

Om to uger indleder Kevin Magnussen et helt nyt kapitel i sin motorsportskarriere, når 24-timers-løbet Daytona 24 bliver skudt i gang.

Det sker efter flere år i det fornemme selskab hos Formel 1.

I et interview med bilmediet Autosport husker danskeren tilbage på en Formel 1-karriere, hvor især én ting har irriteret ham de seneste fire år.

Efter et intenst grandprix i Ungarn kom tyske Nico Hulkenberg over til danskeren i presseområdet, hvor tyskeren udtrykkeligt fik kommunikeret, at Magnussen var "den mest usportslige racerkører i feltet".

Det skete for rullende kameraer, men det fik ikke Magnussen til at holde sig tilbage, hvorfor han svarede: "Suck my balls, mate".

Magnussen siger, at han er træt af at snakke om bataljen, og han er træt af at blive husket for den ene episode i stedet for sine sportslige bedrifter.

- Episoden med Hulkenberg har forfulgt mig, og det er noget, der begynder at være virkelig irriterende at snakke om, siger han.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det er det, som folk husker. Jeg husker selv de gode sportslige oplevelser, der udfoldede sig på banen, siger han.

Danskeren husker specielt en af sine tidlige bedrifter, som måske også forbliver den største i Formel 1-karrieren.

I debuten overraskede Magnussen nemlig alle i feltet, da han endte på podiet ved Australiens Grand Prix i 2014.

- Det første løb kommer jeg aldrig til at glemme, siger Magnussen, der på daværende tidspunkt kørte for holdet McLaren.

- Jeg var bange for at vågne op og indse, at det hele bare var en drøm.

Når Daytona 24 bliver skudt i gang den 30. januar, får den 28-årige dansker muligheden for at skabe endnu flere motorsportsminder.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?