15. juli 2020
Den tyske træner i speedskating Robert Lehman-Dolle er fyret. Indtil nu har Lehmann-Dolle stået for træningen af håbefulde unge speedskatere ved Berlins olympiske træningscenter. (Arkivfoto)
Den tyske træner i speedskating Robert Lehman-Dolle er fyret. Indtil nu har Lehmann-Dolle stået for træningen af håbefulde unge speedskatere ved Berlins olympiske træningscenter. (Arkivfoto)
Foto: Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Omfattende dopingskandale fortsætter: Tysk skøjtetræner fyret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omfattende dopingskandale fortsætter: Tysk skøjtetræner fyret

En tysk træner har mistet jobbet som følge af bloddopingskandale - den såkaldte Operation Aderlass.

Sport - 13. november 2019 kl. 13:04
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tyske træner i speedskating Robert Lehman-Dolle har siden maj været under lup i den verserende bloddopingskandale, den såkaldte Operation Aderlass (Operation Åreladning).

Med øjeblikkelig virkning mister Lehman-Dolle nu jobbet.

Det skriver Det olympiske træningscenter (OSP) i Berlin i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet dpa.

- OSP bekræfter, at ansættelsesforholdet med træner Robert Lehmann-Dolle er opsagt med øjeblikkelig varsel, siger centerchef Harry Bähr onsdag.

Operation Aderlass kastede en skygge over speedskating første gang i januar. I maj indledte det nationale antidopingkontor i Tyskland undersøgelser af Lehmann-Dolle.

Indtil nu har den tidligere professionelle speedskater Lehmann-Dolle stået for træningen af håbefulde unge speedskatere ved Berlins olympiske træningscenter.

Lehmann-Dolle har deltaget som aktiv speedskater ved vinter-OL i 2006, 2010 og 2014.

Skandalen involverer desuden cykelryttere og langrendsløbere. Til fælles har de den tyske læge Mark Schmidt, der er en af hovedpersonerne i dopingskandalen.

Tidligere er det blevet afsløret, at lægen har en lang liste med klienter, der har fået hjælp til at bloddope sig. Han blev arresteret i sin klinik i tyske Erfurt 27. februar i en aktion, der var en del af den Operation Aderlass.

Lægen risikerer en fængselsstraf på op til ti år.

Af hensyn til efterforskningen oplyses det ikke, hvordan Lehman-Dolle har forbindelse til bloddopingen og Mark Schmidt.

I alt er 21 atleter fra otte nationer under mistanke i Operation Aderlass.

Efterforskningen af skandalen har indtil videre fældet flere af atleterne, heriblandt flere østrigske cykelryttere, der også er straffet med fire års udelukkelse.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?