20. oktober 2018
Thorbjørn Olesen er den eneste danske deltager i PGA Championship, som torsdag begyndte i St. Louis. Olesen brugte 70 slag på første runde, og det rækker til en placering som nummer 48.
Thorbjørn Olesen er den eneste danske deltager i PGA Championship, som torsdag begyndte i St. Louis. Olesen brugte 70 slag på første runde, og det rækker til en placering som nummer 48.
Foto: Andrew Yates/arkiv/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Olesen spiller sig op efter dårlig start på major

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Olesen spiller sig op efter dårlig start på major

På de første ni huller var Thorbjørn Olesen tre slag over par i PGA Championship, men så fulgte fire birdies.

Sport - 10. august 2018 kl. 02:29
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Golfspilleren Thorbjørn Olesen har fået en godkendt start på sæsonens sidste majorturnering, PGA Championship, der i år spilles i St. Louis i Missouri, USA.

Danskeren gik torsdagens første runde i 70 slag. Det svarer til banens par og rækker til en delt 48.-plads sammen med en række store navne som Tiger Woods, Sergio García og Rory McIlroy.

Efter de første ni huller lå Thorbjørn Olesen uden for top-100 i tre slag over par, men fire birdies samt en enkelt bogey på de afsluttende ni huller pyntede på scoren.

I den forgangne weekend blev Olesen nummer tre i den stærkt besatte WGC-Bridgestone Invitational, og gentager han præstationen denne uge, har han gode chancer for at kvalificere sig direkte til Europas Ryder Cup-hold, der i september møder USA.

Veteranen Thomas Bjørn, der er kaptajn for Ryder Cup-holdet, skulle også have deltaget i PGA Championship, men meldte torsdag fra på grund af et rygproblem.

Amerikaneren Gary Woodland gik torsdagens bedste runde i 64 slag. Det er seks under par. På andenpladsen i fem slag under par ligger landsmanden Rickie Fowler.

Den forsvarende mester, Justin Thomas fra USA, er nummer 33 i et slag under par.