1. oktober 2020
Ole Gunnar Solskjær anerkender FCK's indsats i kvartfinalen mod Manchester United.
Ole Gunnar Solskjær anerkender FCK's indsats i kvartfinalen mod Manchester United.
Foto: Sascha Steinbach/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ole Gunnar Solskjær: FCK-målmand spillede sit livs kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ole Gunnar Solskjær: FCK-målmand spillede sit livs kamp

Ole Gunnar Solskjær var meget imponeret af Karl-Johan Johnsson og Rasmus Falk i Europa League-kvartfinalen.

Sport - 11. august 2020 kl. 01:15
Af Ritzau

Manchester Uniteds manager, Ole Gunnar Solskjær, roser FCK-målmand Karl-Johan Johnsson for svenskerens imponerende præstation i Europa League-kvartfinalen.

Havde svenskeren ikke flittigt ageret plankeværk på FCK-stregen, så var United-sejren blevet større end 1-0. Det siger Solskjær på et pressemøde efter mandagens 120 minutter lange kamp.

arrow Læs også: FCK'ere er skuffede og stolte over tæt dyst mod United

- Jeg ved ikke, hvor mange skud vi havde, men det må være tæt på 30. Deres målmand stod måske sit livs kamp. Han var virkelig god.

- Jeg må sige igen, at vi skal være mere kyniske i knockoutfasen, men nu er vi i semifinalen, og det er vi glade for, siger Ole Gunnar Solskjær.

Det var i de sidste minutter af den ordinære tid og i første halvleg af den forlængede spilletid, at Karl-Johan Johnsson for alvor tog fra.

FCK-målmanden medgiver, at han spillede en stærk kamp.

- Jeg har en god fornemmelse af min performance og holdets performance. Jeg er meget glad for min egen præstation, men jeg er ked af, at vi ikke gik videre, siger Karl-Johan Johnsson.

Foruden roser til den svenske målmand lovpriser Ole Gunnar Solskjær FCK's Rasmus Falk, der boltrede sig på den centrale midtbane.

- Han leverede en fantastisk indsats. Han gav os store problemer både til venstre og højre. Teknisk er han meget stærk, og han vendte rundt på vores spillere for sjov.

- Han stod bag FCK's største chance efter en fantastisk dribling, men det endte heldigvis med en god blokering fra vores side, siger Ole Gunnar Solskjær.

Der var over 30 grader til opgøret i Köln, og begge holds spillere blev mere og mere udmattede. Det har Solskjær stor forståelse for.

- Det var vanskelige forhold - også for mig. Min skjorte er gennemblødt af sved, og jeg er glad for, at det ikke var mig, som skulle løbe inde på banen, siger nordmanden.

Manchester United spiller semifinale søndag mod enten Sevilla eller Wolverhampton.

arrow Stolt Solbakken: Vi kunne være blevet en uge mere i Köln
11. august 2020 kl. 06:45 Opdateret: kl. 06:46
arrow Falk brillerede mod United: Jeg skulle afgøre kampen
11. august 2020 kl. 01:03 Opdateret: kl. 01:04
arrow Skuffet FCK-angriber: Vi vil være stolte om en uge
11. august 2020 kl. 00:18 Opdateret: kl. 00:20
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?