18. september 2021
Jonathan Groth er blandt de danske atleter, der har vist følelserne frem under OL i Tokyo. Efter sin første kamp i bordtennisturneringen bad han om ti sekunder til at sunde sig, da han ikke kunne holde tårerne tilbage i ren glæde over sin sejr.
gallery icon

Se billedserie

Jonathan Groth er blandt de danske atleter, der har vist følelserne frem under OL i Tokyo. Efter sin første kamp i bordtennisturneringen bad han om ti sekunder til at sunde sig, da han ikke kunne holde tårerne tilbage i ren glæde over sin sejr.
Foto: Thomas Peter/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OL udløser de helt store følelser og gråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

OL udløser de helt store følelser og gråd

OL i Tokyo har budt på store følelsesmæssige udbrud, og flere af de danske deltagere er ligefrem brudt ud i gråd efter deres konkurrencer.

Sport - 03. august 2021 kl. 16:00
Af Ritzau

Flere af de danske OL-deltagere lader følelserne få frit løb under legene i Tokyo.

Medaljerne har naturligvis medført store jubelscener, men legene har også budt på masser af tårer hos flere af de sportsstjerner, der indimellem kan fremstå anderledes selvsikre.

Badmintonspilleren Viktor Axelsen har på vej mod sin guldmedalje haft søvnbesvær og hjertebanken, og hans jubelscener er nærmeste blevet vildere og vildere og endte i flere minutters stortuderi.

- Tag lige og kig på ringene, så ved I hvorfor.

- For satan da - det er OL, og det betyder meget for mig. Det kilder lige lidt mere. Jeg vier jo halvdelen af mit liv til badminton, og det er altså ikke givet, at man når hertil, siger Viktor Axelsen.

Da bordtennisspilleren Jonathan Groth vandt sin første kamp, var det med tårer i øjnene.

Det samme skete for cykelrytteren Jakob Fuglsang, der trodsede flere dages diarré og kæmpede sig til en 12.-plads i landevejsløbet. Langt fra sølvtriumfen ved OL i 2016, men det gjorde ham stolt, at han ikke faldt igennem på den olympiske scene.

Den senere guldvinder, sejleren Anne-Marie Rindom, hulkede, da hun ramte en dag, hvor det hele gik galt for hende.

Sportspsykolog Kristoffer Novrup Henriksen fra Team Danmark var med til at gøre hende mentalt klar, inden sejleren to dage senere rejste sig og vandt guld i Laser Radial.

Allerede inden afgangen til Japan var sportspsykologen med til at forberede de danske atleter på, hvad der var i vente i Japan.

- OL er som et forstørrelsesglas. Skuffelsen er større, glæden er større og nerverne er større. Alting vokser bare til OL, siger han.

- I mange sportsgrene er et EM eller VM et skridt på vejen mod OL, hvor atleterne kan skrive sig ind i historien på en anden måde, og de kan blive legender.

- Mange gange er det kun familien og de nærmeste, der følger med i, hvad de laver, men til OL er der langt større fokus og mediedækning.

- De får beskeder fra danskere, der er stået op klokken fire om natten for at se dem, så det skaber en helt anden stemning, siger sportspsykologen.

Kristoffer Novrup Henriksen fortæller samtidig, at OL er med til at præge, hvad der vil ske i atleternes liv, når de forlader Japan.

- OL er med til at afgøre, om de kan fortsætte med at dyrke deres sport på samme måde.

- Et godt resultat kan måske gøre det nemmere at finde en sponsor, eller det kan gøre, at de kan få et godt job et andet sted bagefter.

- Hele fortællingen om at lykkes til et OL, er der også mange, der bruger bagefter til at holde foredrag. Så de slås for mere end den sportslige præstation her og nu. De kæmper også for at komme et godt sted hen bagefter, siger han.

Sportspsykologen peger samtidig på, at han oplever en helt generel kulturændring. Hvor sporten tidligere var præget af en machokultur, er det nu mere tilladt at vise sårbarhed og tvivl.

- Atleter er ikke supermennesker. De er bare gode til deres sport. De oplever også tvivl, bekymringer og spørger sig selv, om de er gode nok. Det er blevet mere tilladt at vise den tvivl, siger Kristoffer Novrup Henriksen.

Synes du, at kommunen er der for dig?