23. september 2021
Den amerikanske stangspringer Sam Kendricks er en af de atleter, der er blevet testet positiv for coronavirus under OL.
Den amerikanske stangspringer Sam Kendricks er en af de atleter, der er blevet testet positiv for coronavirus under OL.
Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OL-arrangører får skarp isolationskritik af tysk organisation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OL-arrangører får skarp isolationskritik af tysk organisation

OL's karantæneramte atleter mangler frisk luft, ordentlig mad og information, lyder en tysk kritik.

Sport - 31. juli 2021 kl. 11:17
Af Ritzau

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) og arrangørerne i Tokyo får markant kritik for de forhold, som atleter med corona bliver budt til OL.

Det er den tyske organisation, Athleten Deutschland, som er uafhængig af de officielle tyske forbund, der fremsætter kritikken.

- Det er grotesk, at atleter, der er testet positive, skal tilbringe deres karantæneperioder under fængselslignede forhold, mens IOC-medlemmer bor på luksushoteller og får høje daglige tillæg, siger talsmanden Maximilian Klein fra Athleten Deutschland ifølge Reuters.

Athleten Deutschland påpeger blandt andet, at de isolerede atleter mangler frisk luft og mad, der er passende for eliteudøvere, ligesom de er tvunget til at vaske deres svedige træningstøj i vasken.

Informationsniveauet omkring karantænereglerne er også meget mangelfulde ifølge Athleten Deutschland, som understreger, at atleterne ikke kræver luksus, men blot forhold, der opfylder deres fysiske og psykiske behov.

IOC og arrangørerne i Tokyo anerkender begge problematikken og hævder, at man allerede har forbedret forholdene og fortsat arbejder på at gøre dem endnu bedre.

- Det er uheldigt for os alle, men især for atleterne er der blevet indført ekstra tiltag i forhold til isolationen, og vi sympatiserer fuldt med alle, der skal gå igennem dette.

- Der er visse regler, som de japanske sundhedsmyndigheder har indført - hvilket vi ikke kan gøre så meget ved - men der er også områder at forbedre, siger Mark Adams, der er talsmand for IOC.

Den hollandske skateboarder Candy Jacobs er blevet dømt ude af OL på grund af en positiv coronatest, og hun har tidligere kaldt forholdene i isolation for "umenneskelige".

Mere end 20 atleter er blevet udelukket fra OL på grund af en positiv coronatest, og i alt 246 personer med tilknytning til OL er blevet testet positive siden 1. juli. Det skriver mediet Inside The Games.

Ifølge Reuters blev 4058 personer testet positive i hele Tokyo lørdag, og det er ny rekord for den japanske hovedstad.

Stemmer du til kommunalvalget i år?