12. december 2018
OB-træner Jakob Michelsen fik endelig en sejr på hjemmebane i Superligaen, da AC Horsens blev slået 4-0 mandag.
OB-træner Jakob Michelsen fik endelig en sejr på hjemmebane i Superligaen, da AC Horsens blev slået 4-0 mandag.
Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OB-træner kalder storsejr for sæsonens dårligste kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OB-træner kalder storsejr for sæsonens dårligste kamp

Trods en storsejr over AC Horsens, så var OB-træner Jakob Michelsen langt fra imponeret over sit holds spil.

Sport - 24. september 2018 kl. 22:26
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

OB hentede mandag aften sæsonens første hjemmesejr i Superligaen, da holdet slog AC Horsens med 4-0.

Trods storsejren erkendte OB-træner Jakob Michelsen efter kampen, at spillet med bolden kunne have været bedre.

- Det var den dårligste kamp, vi spillede på bolden. Til gengæld forsvarede vi os rigtig godt og gav ikke mange omstillinger væk.

- Selvfølgelig vil vi ønske, at vi havde været bedre på bolden, men det er én ud af ti kampe, hvor vi har været dårlige på bolden, så det bekymrer mig ikke, siger Jakob Michelsen.

OB kom foran tidligt i kampen og lukkede opgøret med tre scoringer i slutfasen, og Michelsen lægger ikke skjul på, at resultatet var misvisende.

- Det er surrealistisk at have vundet 4-0 efter en lige affære, men det blev grundlagt, fordi vi kom så hurtigt foran.

- Når man vinder, giver det selvfølgelig noget arbejdsro. Nu har vi kun tabt én ud af de seneste seks kampe, siger træneren.

Den hjemvendte angriber Bashkim Kadrii åbnede målfesten tidligt i kampen, og det gav ro på spillet.

- Det første mål gav os ro, men alligevel blev vi også lidt for bange. Vi trak os lidt for langt tilbage, men vi kørte heldigvis sejren hjem.

- Vi var kyniske og stod godt defensivt, så det var dejligt. Det er vigtigere at vinde end at spille godt, siger Bashkim Kadrii.

Angriberen mener, at OB er et godt nok hold til at komme i mesterskabsspillet.

- Vi skal arbejde hårdt og tage en kamp ad gangen, men jeg synes kvaliteten i truppen er til top-6.

OB ligger efter sejren på 12.-pladsen med ni point, hvilket er fem point fra top-6.