21. november 2019
René Holten Poulsen er en af de mange danske kajakroere, der har trænet i vandet ved Bagsværd Sø. Det forventes, at der etableres et nyt rostadion om få år, men byggeriet går tidligst i gang i 2021.
René Holten Poulsen er en af de mange danske kajakroere, der har trænet i vandet ved Bagsværd Sø. Det forventes, at der etableres et nyt rostadion om få år, men byggeriet går tidligst i gang i 2021.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt rostadion får grønt lys og bygges med forsinkelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt rostadion får grønt lys og bygges med forsinkelse

Danmarks nationale rostadion ved Bagsværd Sø bliver ikke bygget færdigt, så det kan bruges til VM i 2021.

Sport - 21. oktober 2019 kl. 14:13
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har været længe undervejs, og der går stadig nogle år, før Danmarks nationale rostadion er færdigbygget.

Men nu er der grønt lys fra Fredningsnævnet, der har givet dispensation til opførelse af det nye rostadion ved Bagsværd Sø.

Det er dog også besluttet, at man venter med byggeriet, så det ikke går i gang før tidligst i 2021. Det skriver Gladsaxe Kommune i en pressemeddelelse:

- På baggrund af forsinkelserne er det besluttet, at byggeriet tidligst går i gang i 2021, således at byggeaktiviteten hverken griber forstyrrende ind i VM i sprint i 2021 eller forberedelserne til OL i 2020.

Sagen om det omdiskuterede rostadion er i det seneste års tid behandlet i Miljø- og Fødevareklagenævnet på grund af en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, og det er først nu, at der kan gives tilladelse.

Erik Jæger, formand for Fonden Danmarks Rostadion, er lettet over, at det lange sagsforløb er endt, som det er.

- Det var oprindeligt planen, at det smukke byggeri og det grønne løft af det fantastiske naturområde omkring Bagsværd Sø skulle stå færdigt i 2020, så vi ser frem til snart at komme i gang uden flere klager og forsinkelser, siger Erik Jæger.

Verdensmesterskaberne i kano og kajak afholdes fra 26. til 29. august 2021.