12. juli 2020
Nils Petersen bliver tiljublet i baggrunden, efter at han har scoret det, der skulle vise sig at være sejrsmålet fredag aften mod Mönchengladbach.
Nils Petersen bliver tiljublet i baggrunden, efter at han har scoret det, der skulle vise sig at være sejrsmålet fredag aften mod Mönchengladbach.
Foto: Pool/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye problemer for Mönchengladbach i Bundesligaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye problemer for Mönchengladbach i Bundesligaen

Borussia Mönchengladbach tabte fredag 0-1 til Freiburg og risikerer at miste ligaens vigtige fjerdeplads.

Sport - 05. juni 2020 kl. 22:59
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borussia Mönchengladbach er kommet skidt i gang efter coronapausen i Bundesligaen.

Trods stor dominans tabte cheftræner Marco Roses mandskab fredag med 0-1 på udebane til Freiburg fra midten af rækken.

Hjemmeholdets målfarlige indskifter Nils Petersen afgjorde opgøret med en scoring efter en times spil.

Angriberen var netop sendt på banen, da han headede værterne foran i forbindelse med et frispark.

Lidt senere blev Mönchengladbach reduceret til ti spillere, da den franske angriber Alassane Plea kom for sent med en tackling og modtog sin anden advarsel i kampen.

Ude på sidelinjen fik sportschef Max Eberl et rødt kort for at brokke sig i en kamp, der generelt udviklede sig skævt for gæsterne.

Mönchengladbach er efter genstarten kommet i større og større fare for at miste den nuværende fjerdeplads, der udløser adgang til Champions League i næste sæson.

Holdet har blot hentet syv point i fem kampe, efter at fodbolden i Tysklands begyndte at rulle igen.

Lørdag risikerer Mönchengladbach at blive overhalet af Bayer Leverkusen, der dog skal på en svær opgave mod ligaens førerhold fra Bayern München.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?