19. september 2020
Søren Krogh spillede i Frem i et par sæsoner, inden han skiftede til FC Nordsjælland som spiller i i 2004. Senest har han været assistenttræner i FCN, og han har netop indgået en aftale om at blive fodboldchef i AaB.
Søren Krogh spillede i Frem i et par sæsoner, inden han skiftede til FC Nordsjælland som spiller i i 2004. Senest har han været assistenttræner i FCN, og han har netop indgået en aftale om at blive fodboldchef i AaB.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny fodboldchef skal udvikle offensiven i AaB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny fodboldchef skal udvikle offensiven i AaB

Den nyansatte fodboldchef i AaB, Søren Krogh, skal bidrage med udvikling af talentmiljøet og offensiven.

Sport - 13. december 2019 kl. 23:11
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

AaB præsenterede i ugens løb den nuværende FC Nordsjælland-assistent Søren Krogh som ny fodboldchef.

Ifølge Thomas Bælum, som er administrerende direktør i AaB, så skal Søren Kroghs erfaring bruges til blandt andet at udvikle offensiven hos AaB.

arrow Læs også: AaB-træner om tung afslutning: Fortjent nederlag

- Søren kommer med nye impulser efter ni år i et fremragende talentmiljø i FC Nordsjælland, hvor klubben har produceret og solgt rigtig mange spillere.

- Samtidig har han nogle offensive visioner, som skal være med til at udvikle hele klubben helt ned til talentholdene. Vi har et godt fundament, og Søren kan helt klart bygge på det, siger Bælum.

Søren Krogh kommer fra en ansættelse som assistenttræner hos FCN, hvorfor han ikke deltog i aftenens udekamp i Aalborg.

I FCN har han arbejdet tæt sammen med Flemming Pedersen, og FCN-cheftræneren er ikke i tvivl om, at det er en stor kapacitet både menneskeligt og fagligt, som AaB har fået fingrene i.

- Søren har nogle fremragende sociale og faglige egenskaber, som han har tilegnet sig hos FCN. Samtidig kommer Søren kun til at udvikle sig endnu mere under det ansvar, han får i AaB, siger Flemming Pedersen

AaB jagter også en sportschef, og Ekstra Bladet skrev tidligere i denne uge, at norske Inge-André Olsen får jobbet.

Nordmanden besidder samme stilling i den norske klub Stabæk.

Thomas Bælum ville fredag aften ikke kommentere på konkrete navne, men han fortalte om en snarlig afklaring.

- Intet er færdigt endnu, så vi kan ikke melde noget ud endnu, men vi er det nok nærmere om en uge end om to eller tre uger, siger Thomas Bælum.

Stabæk har senest understreget, at Inge-André Olsen stadig er på kontrakt i klubben.

arrow Skarp første halvleg sikrer FCN stor skalp i Aalborg
13. december 2019 kl. 21:05 Opdateret: kl. 21:06
arrow AaB henter fodboldchef på FC Nordsjællands bænk
10. december 2019 kl. 11:12 Opdateret: kl. 11:28
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?