13. december 2019
Søren Kragh Andersen er en af de ryttere, som i de kommende to uger skal forsøge at skaffe Sunweb den håbede etapesejr i Tour de France.
Søren Kragh Andersen er en af de ryttere, som i de kommende to uger skal forsøge at skaffe Sunweb den håbede etapesejr i Tour de France.
Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kan Søren Kragh endelig køre for etapesejre i Touren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kan Søren Kragh endelig køre for etapesejre i Touren

Søren Kragh Andersen har brugt halvanden Tour de France på at hjælpe andre. Nu får han selv chancen.

Sport - 16. juli 2019 kl. 14:22
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Tour de France onsdag bliver genoptaget efter tirsdagens hviledag, venter der en ny situation for danske Søren Kragh Andersen.

For første gang får han nemlig mulighed for at jagte etapesejre på egen hånd i verdens største cykelløb.

arrow Læs også: FAKTA: 11. etape i Tour de France

I de to sidste uger går ruten gennem Pyrenæerne og Alperne, og da vil der være færre flade etaper. Det betyder, at Kraghs kræfter ikke skal reserveres til at hjælpe Sunweb-kaptajn Michael Matthews.

- Fra nu af ændrer gamet sig lidt, og der er færre muligheder for Matthews.

- Udbruddene kommer nok til at køre afsted, og derudover får jeg også en chance på enkeltstarten på fredag, som jeg ser frem til, siger Søren Kragh Andersen.

I sin Tour de France-debut sidste år skulle han ofre sig for klassementhåbet Tom Dumoulin, der endte som samlet nummer to i løbet.

I hollænderens fravær er det et Sunweb-hold, der kun er fokuseret på etapesejre.

- Sidste år handlede det om Tom. Nu hvor vi kommer ind i bjergene, ændrer perspektivet sig sammenlignet med sidste år, siger Søren Kragh Andersen.

Han slår samtidig fast, at det ikke er uinteressant at køre som hjælperytter i Tour de France.

Man får en anden føling med løbet, når man er tvunget til at sidde ved siden af en kaptajn så længe som muligt.

- De næste to uger vil der komme dage, hvor jeg ikke har en chance, og så slår jeg ud langt fra mål og kører ned i gruppettoen.

- Når jeg kører for Tom Dumoulin, skal jeg prøve at holde mig ved ham, fordi jeg kan være en hjælp. Det gør, at man føler sig mere med i løbet.

- Men jeg glæder mig til at få lov at køre for en etapesejr til mig selv, siger Søren Kragh Andersen.

Han går efter etaper, der ikke indeholder de allerhårdeste stigninger, men som samtidig ikke er for flade.

- Det skal være en hård etape, uden at den er for hård. Jeg ser på det dag for dag, men der kommer helt sikkert muligheder, siger Søren Kragh Andersen.

arrow Corts brækkede lillefinger hærger hele kroppen
17. juli 2019 kl. 06:45 Opdateret: kl. 06:46
arrow Trodsig Fuglsang dagen derpå: Nu ser vi fremad
16. juli 2019 kl. 19:31 Opdateret: kl. 19:32
arrow Alaphilippe i gult: Min Tour er allerede en succes
16. juli 2019 kl. 16:18 Opdateret: kl. 16:20