17. september 2019
- Neymar har haft en god træningsuge med hele truppen. En uge med hårdt arbejde og intensitet, siger Thomas Tuchel ifølge AFP. (Arkivfoto).
- Neymar har haft en god træningsuge med hele truppen. En uge med hårdt arbejde og intensitet, siger Thomas Tuchel ifølge AFP. (Arkivfoto).
Foto: Charles Platiau/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Neymar kan få sæsondebut afhængig af transfersituation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Neymar kan få sæsondebut afhængig af transfersituation

Brasilianske Neymar er klar til kamp, men han får ikke spilletid, hvis fremtiden ikke er afklaret.

Sport - 24. august 2019 kl. 17:45
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Paris Saint-Germain har klaret sig uden den brasilianske superstjerne Neymar i sæsonens første kampe.

Søndag er der en chance for, at den omdiskuterede offensivspiller kan få sæsondebut i søndagens opgør mod Toulouse. Men det afhænger af hans transfersituation, understreger PSG-træner Thomas Tuchel.

- Han kan spille, hvis situationen mellem ham og klubben er afklaret. Det er den ikke i dag (lørdag, red.), men måske er den i morgen (søndag, red.), siger Tuchel.

Den skade, brasilianeren har døjet med siden optakten til sommerens Copa America, er i hvert fald ikke længere en hindring.

- Neymar har haft en god træningsuge med hele truppen. En uge med hårdt arbejde og intensitet, lyder det fra den tyske træner.

Den nu 27-årige Neymar skiftede for to år siden fra Barcelona til PSG for 1,65 milliarder kroner. Det er stadig den dyreste handel i sporten nogensinde.

Over sommeren er brasilianeren blevet rygtet til flere af Europas største klubber, heriblandt Barcelona og Real Madrid.