6. december 2019
Neymar fotograferet til Davis Cup i Madrid, Spanien.
Neymar fotograferet til Davis Cup i Madrid, Spanien.
Foto: Susana Vera/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Neymar flyver til Davis Cup i Madrid dagen før comeback

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Neymar flyver til Davis Cup i Madrid dagen før comeback

Paris Saint-Germains træner er ikke glad for, at Neymar så Davis Cup-tennis i Spanien dagen før kamp i Paris.

Sport - 21. november 2019 kl. 18:38
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag kan den brasilianske fodboldstjerne Neymar igen trække Paris Saint-Germain-trøjen over hovedet efter en periode ude med en skade.

Men bare dagen forinden er Neymar blevet set til tennisturneringen Davis Cup, som spilles i Madrid i Spanien.

Og det undrer Neymars træner i PSG, Thomas Tuchel.

- Jeg er hverken hans far eller politibetjent.

- Jeg er hans træner, og han har gjort det godt til træning. Bryder jeg mig om, at han tog den rejse? Nej, overhovedet ikke. Men er det værd at gå amok over? Nej, siger Tuchel og tilføjer:

- Hvis alt går godt, kan han spille i morgen, men om han starter inden eller på bænken, vil tiden vise.

Det er ikke første gang, at Neymar har været i unåde hos træneren.

Neymar har haft en omtumlet periode i den parisiske klub. Efter han i sommerens transfervindue ønskede sig væk klubben, men ikke kom det, faldt han også i unåde hos klubbens fans.

En skade forhindrede i sommer Neymar i at deltage i Copa America, der blev spillet i Brasilien.

Da Neymar blev klar igen, scorede han flere vigtige mål for PSG, men han måtte finde sig i at PSG-fans højlydt gav udtryk for deres utilfredshed, og bedst som Neymar var ved at genvinde formen, blev han skadet igen.

Superstjernen har således ikke spillet for PSG siden 5. oktober, hvor han scorede i en 4-0-sejr mod Angers.

Neymar blev skadet i det ene lår i sin landskamp nummer 101 for Brasilien og har ikke spillet siden.

PSG møder fredag på hjemmebane Lille i Ligue 1.