22. juli 2018
Neymar regner fortsat med, at han bliver klar til VM-slutrunden i Rusland.
Neymar regner fortsat med, at han bliver klar til VM-slutrunden i Rusland.
Foto: Scanpix/Franck Fife
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Neymar er tidligst tilbage 17. maj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Neymar er tidligst tilbage 17. maj

Neymar kan i bedste fald nå at spille en enkelt ligakamp for Paris Saint-Germain inden sommerens VM.

Sport - 17. april 2018 kl. 21:36
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den brasilianske fodboldstjerne Neymar kommer tidligst tilbage på træningsbanen 17. maj.

Det siger Neymar på et pressemøde i Sao Paolo tirsdag.

- Min fod skal testes af lægerne for sidste gang 17. maj, og så må vi se, hvad der sker derefter, siger Neymar.

Det er to dage inden den sidste ligakamp i sæsonen for Paris Saint-Germain.

Neymar blev opereret i sin højre fod og ankel af en læge for det brasilianske fodboldlandshold i begyndelsen af marts.

I sidste uge blev han affotograferet, mens han stadig benyttede sig af krykker. Ved den lejlighed manede han medierygter om et snarligt comeback til jorden.

Selv om Neymar ikke skulle nå at komme på banen for Paris Saint-Germain i sæsonens afslutning, anses han for et sikkert kort i Brasiliens VM-trup.

- Jeg håber ikke, at jeg skal se VM på tv. Jeg er sikker på, at jeg nok skal få tilstrækkelig med tid til at forberede mig.

- Jeg vil komme tilbage stærkere end nogensinde, siger Neymar.

De femdobbelte verdensmestre spiller første kamp ved VM 17. juni mod Schweiz.