4. marts 2021
Rafael Nadal ankom 14. januar i Adelaide til sin 14 dages karantæne forud for Australian Open.
Rafael Nadal ankom 14. januar i Adelaide til sin 14 dages karantæne forud for Australian Open.
Foto: Stringer/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nadal og Williams bakker op om strikse coronakrav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nadal og Williams bakker op om strikse coronakrav

Alle spillere er i 14 dages karantæne forud for Australian Open, og nogle må slet ikke træne.

Sport - 27. januar 2021 kl. 08:48
Af Ritzau

Hårde, men retfærdige.

Sådan beskriver tennisstjernerne Rafael Nadal og Serena Williams de forhold, som verdens bedste spillere lever under forud for Australian Open.

I alt 1200 personer er fløjet ind til årets første grand slam-turnering, men de skal sidde i 14 dages karantæne, før de må bevæge sig rundt.

Kun fem timer om dagen har de tilladelse til gå ud for at træne. 72 spillere må slet ikke forlade deres hotelværelse på grund af coronasmitte på deres fly.

Nadal er "meget ked af det" på de 72 tennisspilleres vegne, men han forstår tilgangen fra myndighederne.

- Da vi kom her, vidste vi, at restriktionerne ville være strikse, for vi vidste, at landet har klaret sig godt under pandemien, siger han til CNN.

Spaniens Tennisforbund har tidligere klaget over, at flere spillere ikke vidste, at de risikerede at sidde i isolation uden mulighed for at forlade værelset.

Der har også været klager over maden på hotellerne, og verdensetteren Novak Djokovic har brokket sig over forholdene generelt.

- Det er naturligt at beklage sig, men man må også se på det lidt bredere perspektiv. Vi kan se, hvor mange der dør rundt om i verden, siger Nadal.

- Man ser, hvor mange der mister deres far eller mor uden at have mulighed for at sige farvel. Det sker i virkeligheden, og det er blandt andet sket i mit hjemland. Personer tæt på mig har lidt i den nuværende situation, lyder det fra spanieren.

Også hos Serena Williams er der opbakning til de australske myndigheders metoder, selv om hun erkender, at det er hårdt at være indespærret med sin treårige datter det meste af tiden.

- Reglerne er virkelig strikse, men det er kun godt, siger hun i The Late Show With Stephen Colbert.

- Det er sindssygt og meget intenst, men det er rigtig godt, for derefter kan vi komme ud i en normal verden, som vi var vant til i USA for et år siden.

- Det er helt klart svært med en treårig på hotellet hele dagen, men det er det værd, for i sidste ende er det vigtigste, at alle er i god behold, siger den 23-foldige grand slam-vinder i damesingle.

Onsdag var tiende dag i træk, at der ikke blev registreret et nyt lokalt overført tilfælde af coronavirus i Australien. Kun få indrejsende i hotelkarantæne er testet positive.

Australian Open begynder 8. februar og slutter 21. februar.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?