12. december 2018
Åge Hareide er tilfreds med, at Danmark lørdag fik et enkelt point i Irland.
Åge Hareide er tilfreds med, at Danmark lørdag fik et enkelt point i Irland.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Munter Hareide: Så kedeligt var det da ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Munter Hareide: Så kedeligt var det da ikke

Åge Hareide roser Irlands velorganiserede defensiv, selv om det medførte en kedelig fodboldkamp i Dublin.

Sport - 14. oktober 2018 kl. 00:22
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fodboldlandstræner Åge Hareide erklærer sig tilfreds med at få et enkelt point ud af lørdagens Nations League-kamp, som endte 0-0 i Irland mod Dublin.

I den chancefattige kamp havde Danmark bolden i to tredjedele af tiden, men formåede trods powerplaylignende tilstande kun at skabe få chancer.

arrow Læs også: Irske Jeff Hendrick forklarer unfair spil mod Danmark

Muntert og ironisk udtrykker landstræner Åge Hareide forståelse for, at kampen måske ikke var den mest underholdende at se på for tilskuerne på Aviva Stadium eller hjemme foran fjernsynsskærmen.

- Der er meget få mål i international fodbold i dag. Holdene er velorganiserede og svære at bryde ned. Der var få chancer i dag, så det var da ikke så slemt, siger Åge Hareide efterfulgt af et grin.

Irland spillede helt, som Hareide havde forventet.

- Der er hold, som vinder mesterskaber på ikke at have bolden. Der bliver brugt forskellige taktikker, og vi gik efter at have bolden og skabe muligheder på den måde, mens Irland gik efter mål på kontraangreb og dødbolde.

- Vi skulle være tålmodige og forsøge at lokke dem frem, men samtidig være opmærksomme på deres hurtige folk oppe foran. Vi havde et skud på stolpen, og en af deres markspillere reddede bolden på stregen, så vi var tættest på at få sejren.

- Nogle gange kan det være svært at nedbryde en modstander, men vi var på udebane og tager et point med hjem. Det er ikke så dårligt, siger Åge Hareide.

Nordmanden syntes da også at være tilfreds med 0-0, da han i det 78. minut skiftede defensivspilleren Andreas Christensen ind i stedet for angriberen Kasper Dolberg.

- Kasper begyndte at blive træt, og så kunne vi styrke os med Andreas Christensen, som også har lidt mere højde. Der var ingen grund til at skifte ud før. Der kommer en kamp til på tirsdag, og der skal vi nok få brugt flere spillere, siger Åge Hareide.

Han måtte undvære topscorer Christian Eriksen på grund af en skade i mavemusklerne. Eriksen scorede sidste år hattrick i Dublin, og lidt af den magi havde været tiltrængt i lørdagens søvndyssende affære.

- Det er ikke nemt at sige, om vi ville have vundet med Christian på banen, for det finder vi aldrig ud af. Men vi skal lære at kunne klare os uden ham, for man kan ikke forlade sig på, at han scorer alle vores mål, siger Åge Hareide.

På tirsdag får de danske spillere mulighed for at lave mål, når Østrig kommer en tur til Herning for at spille testkamp.

arrow Store og stærke irere spolerede Dolbergs startdebut
14. oktober 2018 kl. 06:45 Opdateret: kl. 06:46
arrow Delaney om bizar friløber: Alle råbte på fairplay
14. oktober 2018 kl. 00:41 Opdateret: kl. 00:42
arrow Danmark kører søvndyssende nullert hjem i Irland
13. oktober 2018 kl. 22:36 Opdateret: kl. 22:38