21. oktober 2018
Frank Lampard (til højre) var stolt af sit hold efter sejren over Lampards tidligere manager José Mourinho (til venstre) og Manchester United.
Frank Lampard (til højre) var stolt af sit hold efter sejren over Lampards tidligere manager José Mourinho (til venstre) og Manchester United.
Foto: Andrew Boyers/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mourinho hænger straffesparksskurk ud efter pokalfiasko

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mourinho hænger straffesparksskurk ud efter pokalfiasko

José Mourinhos Manchester United måtte tirsdag se sig besejret af Derby, der har Frank Lampard som manager.

Sport - 26. september 2018 kl. 02:08
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den engelske storklub Manchester United blev tirsdag aften slået ud af Liga Cuppen allerede i tredje runde mod Championship-holdet Derby.

Det var første gang i 11 år, at United røg så tidligt ud af Liga Cuppen, og nederlaget kom efter 2-2 i ordinær tid og efterfølgende straffesparkskonkurrence.

Phil Jones blev skurk hos hjemmeholdet, da han med Uniteds ottende spark sendte bolden til højre for sig selv og ind i favnen på Derbys målmand.

- Da jeg så, at vi nåede til både sjette og syvende spark, vidste jeg, at vi ville komme i problemer med Jones, siger Mourinho efter kampen.

Inden Jones' spark havde United scoret på alle sine syv forsøg, mens Derby havde scoret på alle sine otte forsøg.

Mourinho ærgrer sig over, at United ikke fik lukket kampen i første halvleg.

- Vi havde muligheder for at dræbe kampen, men det gjorde vi ikke.

- I pausen gentog jeg, hvad jeg sagde i vores seneste kamp: At det andet hold helt sikkert stadig troede på det, fordi kampen stadig var åben, lyder det fra Manchester United-manageren.

Hos Derby er den tidligere Chelsea-spiller Frank Lampard manager. Lampard spillede i flere år under José Mourinhos ledelse i London-klubben, og han er stolt over sejren og den måde, den blev sikret på.

- At have personligheden til at tage straffe på den måde og levere, som de gjorde, gør mig til en stolt manager. De var fantastiske, siger Lampard.

Derby stillede i stærkeste opstilling i opgøret på Old Trafford. Lampard havde således valgt samtlige 11 spillere, der i weekenden besejrede Brentford med 3-1 i den næstbedste engelske række.

- Det var det letteste valg, jeg har haft. De spillede så godt mod Brentford, og jeg vidste, hvor meget de alle gerne ville spille.

- Jeg kom her for at vinde, siger Frank Lampard efter sejren.