19. juni 2018
Tyske Maximilian Schachmann vandt 18. etape i Giro d'Italia på en dag, hvor Simon Yates i den lyserøde førertrøje fik reduceret sit forspring i det samlede klassement.
Tyske Maximilian Schachmann vandt 18. etape i Giro d'Italia på en dag, hvor Simon Yates i den lyserøde førertrøje fik reduceret sit forspring i det samlede klassement.
Foto: Luk Benies/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mørkøvs holdkammerat vinder 18. etape i Giroen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mørkøvs holdkammerat vinder 18. etape i Giroen

Maximilian Schachmann var stærkest og vandt, da 18. etape i Giroen blev afgjort på en stigning til sidst.

Sport - 24. maj 2018 kl. 17:19
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Quick-Step-holdet kunne torsdag fejre holdets femte etapesejr i dette års udgave af Giro d'Italia.

På 18. etape, der sluttede på en stigning, var Maximilian Schachmann stærkest, og han kørte over målstregen med god afstand til Ruben Plaza (Israel Cycling Academy) og Mattia Cattaneo (Androni-Sidermec).

arrow Læs også: Froome nær Giro-triumf på spansk festdag

Dermed var der dobbelttriumf onsdag og torsdag, da holdets italienske sprinter Elia Viviani onsdag vandt sin fjerde etapesejr i årets Giro.

Torsdag var første skud i bøssen i de afgørende dyster om den samlede sejr, og det var den første af tre etaper i Alperne.

Rytterne skulle ud på i alt 196 km fra Abbiategrasso til Prato, hvor det hele blev afgjort på en kategori-1-stigning op til målet i Prato Nevoso til sidst.

Der var gang i to parallelle cykelløb på samme tid, da 12 ryttere sad helt alene i front inden stigningen og havde lidt under et kvarters forspring til feltet med favoritterne.

Her måtte Simon Yates (Mitchelton-Scott) i den lyserøde førertrøje se sig udsat for flere angreb.

Tom Dumoulin (Sunweb), der var lidt under et minut efter i det samlede klassement, forsøgte et angreb med halvanden kilometer igen.

Her lykkedes det Yates at holde sig til, men da Chris Froome (Sky) kort efter angreb, kunne Simon Yates ikke holde britens hjul.

Det kunne Dumoulin, og han hentede dermed ind på Yates' samlede forspring, som nu er på 28 sekunder, inden der fredag igen skal dystes i bjergene.

Bahrain-Meridas Domenico Pozzovivo og Froome er henholdsvis nummer tre og fire.

Pozzovivo er to minutter og 43 sekunder efter, mens Froome har tre minutter og 22 sekunder op til Yates.

- Yates modstod mit første angreb. Men så angreb Froome, og jeg forsøgte at følge efter, og så blev Yates sat.

- Det er selvfølgelig en god dag, men de to næste dage bliver anderledes og meget hårdere, siger Tom Dumoulin ifølge AFP.

I gruppen foran sad blandt andre Michael Mørkøv (Quick-Step), der kørte sig inde på en sjetteplads på etapen.

19 kilometer før mål kørte Trek-rytteren Boy van Poppel væk fra frontgruppen og sad alene fremme med 30 sekunders forspring inde på stigningen.

Med Mørkøv i front blev van Poppel kørt ind med 12 kilometer igen, og gruppen blev splittet på stigningen.

Mørkøv holdt i begyndelsen fast blandt de forreste og arbejdede for holdkammeraten Maximilian Schachmann.

Med fem kilometer igen sad Schachmann alene fremme med Mattia Cattaneo, mens de havde ryttere lige bag sig.

Inde på den sidste kilometer angreb Cattaneo flere gange for at komme af med Schachmann, men det lykkedes ikke, og Ruben Plaza kom tilbage til de to, men Schachmann var urørlig til sidst.

arrow Froome efter superkørsel: Det var som at cykle i Afrika
25. maj 2018 kl. 18:34 Opdateret: kl. 18:36
arrow Froome tordner i lyserødt i kongeslag i Giroen
25. maj 2018 kl. 17:10 Opdateret: kl. 17:12
arrow Italiensk sprinter tager fjerde etapesejr i år i Giroen
23. maj 2018 kl. 17:55 Opdateret: kl. 17:56