5. april 2020
Michael Mørkøv (i midten) vandt i oktober EM-guld i parløb med Lasse Norman. Efter planen skal de to køre sammen igen på søndag ved VM.
Michael Mørkøv (i midten) vandt i oktober EM-guld i parløb med Lasse Norman. Efter planen skal de to køre sammen igen på søndag ved VM.
Foto: Vincent Jannink/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mørkøv er isoleret grundet coronafrygt ved bane-VM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mørkøv er isoleret grundet coronafrygt ved bane-VM

Michael Mørkøv er blevet isoleret på hotelværelset ved bane-VM i Berlin, da han skal testes for coronavirus.

Opdateret 28. februar 2020 kl. 11:47
Sport - 28. februar 2020 kl. 09:52
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den danske cykelrytter Michael Mørkøv sidder i øjeblikket isoleret på sit hotelværelse i Berlin, hvor han befinder sig i forbindelse med det igangværende bane-VM.

Isolationen skyldes, at han skal testes for coronavirus.

arrow Læs også: DCU-formand: Mørkøv får grønt lys til at køre bane-VM

Det oplyser Danmarks Cykle Union (DCU) til Ritzau.

- UCI (Den Internationale Cykelunion, red.) og de tyske sundhedsmyndigheder holder lige nu møde om situationen med ryttere, der kommer fra UAE, lyder DCU's skriftlige kommentar.

- Vi er konstant i helt tæt dialog med UCI's lægestab, og vi har som forbund selv truffet alle nødvendige forholdsregler - herunder blandt andet at Mørkøv opholder sig på sit værelse, hvor han i forvejen boede alene, og at han vil blive testet for virusset.

DCU regner med at få mere information om det videre forløb inden for de kommende timer.

Mørkøv deltog tidligere på ugen i World Tour-løbet UAE Tour, der køres i De Forenede Arabiske Emirater.

Løbets sidste to etaper blev sent torsdag aften aflyst, efter at to italienske holdmedarbejdere fra et unavngivent hold er blevet testet positiv for coronavirus.

Løbets ryttere skulle derefter testes. Foruden Mørkøv var Jonas Gregaard, Jesper Hansen, Michael Carbel, Asbjørn Kragh Andersen og Niklas Eg med i UAE Tour.

Ud over rytterne skulle holdenes ansatte undersøges. Det samme skulle de personer, der står bag afviklingen af løbet.

Mørkøv forlod løbet efter onsdagens 4. etape, som han gennemførte, for at deltage ved VM i banecykling i Berlin.

Torsdag aften var han til stede i Velodrom, da det danske 4000-meterhold satte sin tredje verdensrekord ved VM og tog guld i holdløb.

Efter løbet lykønskede han de nyslåede verdensmestre i rytterområdet midt på cykelbanen.

Efter planen skal Mørkøv selv deltage i søndagens parløb sammen med Lasse Norman Hansen, som var en del af guldkvartetten.

Ifølge DCU kan der forventes et svar på testen inden for få timer. Der er ikke kommet nogen dessiner fra UCI eller de tyske sundhedsmyndigheder om, at de øvrige ryttere eller ansatte på banelandsholdet skal testes.

UCI har ingen kommentarer til Mørkøvs situation på nuværende tidspunkt.

arrow Mørkøv føler sig frisk: Vil have hurtig afklaring
28. februar 2020 kl. 11:44 Opdateret: kl. 11:46
arrow Corona-smittede italienere fører til aflysning af World Tour-løb
27. februar 2020 kl. 22:29 Opdateret: kl. 22:30