19. januar 2020
Mikkel Hansen mener ikke, at det danske spil har været godt nok i de første to kampe ved EM. Bliver det ikke bedre, er det slut efter den næste kamp mod Rusland, advarer han.
Mikkel Hansen mener ikke, at det danske spil har været godt nok i de første to kampe ved EM. Bliver det ikke bedre, er det slut efter den næste kamp mod Rusland, advarer han.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mikkel Hansen hanker op i holdkammerater: Alle må se indad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mikkel Hansen hanker op i holdkammerater: Alle må se indad

Niveauet skal løftes markant på det danske hold, for ellers er det slut efter næste kamp, siger Mikkel Hansen.

Sport - 14. januar 2020 kl. 20:13
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mikkel Hansen er frustreret over situationen ved EM, hvor Danmark efter blot et point i to kampe har smidt sin skæbne over i hænderne på andre resultater.

Danmark er presset til at vinde den sidste kamp i gruppespillet mod Rusland, mens Island forinden skal vinde over Ungarn. Sker de to ting ikke, er Danmark ude.

arrow Læs også: Danmark klynger sig til islandsk EM-livline

Tilmed skal Danmark vinde med mindst to mål, hvis Island kun vinder med et.

- Det er selvfølgelig ikke en situation, som nogle af os kan lide at være i. Men det kan vi ikke gøre så meget ved nu. Vi må vente at se, hvad der sker onsdag. Og så må vi gøre vores eget arbejde.

- Det handler om at forberede os på at vinde kampen med to mål eller mere over Rusland. Er det nok, så skal vi være glade for, at vi er videre, og så må vi køre på.

- Er det ikke nok, må vi se os selv i spejlet og sige et stort tak til os selv for, at vi ikke har leveret på et højere niveau. For det har godt nok ikke været særligt godt, erkender Mikkel Hansen.

Han er frustreret over, at det danske spil halter og har en opfordring til alle på holdet.

- Jeg er med på, at vi har spillet to dårlige kampe. Men jeg tror også, at vi alle sammen har fundet ud af alvoren i situationen i øjeblikket. Forhåbentlig kan vi løfte vores niveau markant.

- Det sker ikke af sig selv, så det handler om, at alle får set indad og fokuserer på at feje for egen dør, inden man kigger på alle andre, pointerer han.

Fejlafleveringer, tekniske fejl og brændte chancer har fyldt en del i de to første danske kampe mod Island og Ungarn.

- Der har været for mange fejl fra os alle sammen. Hvis vi i omklædningsrummet efter en kamp alle sammen sidder med et par personlige fejl, så bliver man bare straffet på det her niveau.

- Sådan har det været indtil videre. Det har ikke været godt nok. Det, tror jeg, er vi alle sammen klar over. Det håber vi på at ændre mod Rusland, siger Mikkel Hansen.

Han ærgrer sig over nogle dommerkendelser, der efter hans mening var forkerte og gik imod Danmark i de to første kampe, men han vil ikke lade det være en undskyldning.

- Det ændrer ikke på, at det er os selv, der har smidt det hele væk og ikke har spillet godt nok, siger Mikkel Hansen.

Strukturen ved det igangværende EM har gjort, at der ikke er plads til mange svipsere. Så er man ude, da kun to af fire hold fra gruppen går videre. Det mærkede Frankrig, der var ude efter to kampe. Og nu kan Danmark ryge ud efter tre.

Alligevel ønsker Mikkel Hansen ikke et anderledes turneringsformat.

- Det er jo også det sjove ved de her slutrunder. Hvis man ikke rammer den et vist sted, så er der ikke langt til, at man ryger ud, siger Mikkel Hansen.

arrow Magnus Landin skal testes: Kan komme i spil mod Rusland
14. januar 2020 kl. 17:27 Opdateret: kl. 17:28
arrow Gudmundsson lover islandsk hjælp til Danmark ved EM
14. januar 2020 kl. 14:52 Opdateret: kl. 14:54