11. august 2020
Patrick Olsen har haft pæn succes, siden han sidste sommer skiftede en truende 2. divisionskarriere ud med AaB i Superligaen.
Patrick Olsen har haft pæn succes, siden han sidste sommer skiftede en truende 2. divisionskarriere ud med AaB i Superligaen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Midtbaneprofil forlænger AaB-aftale med et år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Midtbaneprofil forlænger AaB-aftale med et år

Patrick Olsen har nu kontrakt med AaB frem til sommeren 2023. Olsen kom sidste år til klubben fra Helsingør.

Sport - 08. juli 2020 kl. 08:33
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Superligaklubben AaB har lagt yderligere et år på midtbanespilleren Patrick Olsens kontrakt, så den nu løber frem til sommeren 2023.

Det oplyser den nordjyske klub i en pressemeddelelse.

Patrick Olsen kom til AaB sidste sommer efter to sæsoner i FC Helsingør og har etableret sig som stamspiller på træner Jacob Friis' mandskab.

- Han har vindermentalitet og er meget professionel i sin tilgang og arbejder hårdt, og i den forstand er han et forbillede for vores unge talenter, siger AaB's sportschef, Inge André Olsen.

- Også uden for banen er Patrick et friskt pust til vores mentalitet og som modvægt til vores mange nordjyske drenge i truppen, lyder det fra sportschefen.

Som ungdomsspiller blev Patrick Olsen anset som et af dansk fodbolds allerstørste talenter, og han er noteret for hele 58 kampe for forskellige ungdomslandshold.

Han er en produkt af Brøndbys ungdomsarbejde, men skiftede allerede som teenager til den italienske storklub Inter.

Siden var han forbi klubber i tre forskellige lande, inden han i 2017 vendte hjem til Danmark og FC Helsingør.

Her blev det til to sæsoner og to nedrykninger, der medførte en rutsjetur fra Superligaen til 2. division.

Med kontrakten med AaB kom karrieren dog tilbage på sporet på højeste niveau i dansk fodbold.

- Jeg havde en god fornemmelse på forhånd, og AaB har ganske rigtigt været et fantastisk match for mig, siger Patrick Olsen.

- Jeg har hele tiden haft i hovedet, at jeg skulle gøre alt, hvad jeg kunne for at overbevise folk om, at jeg faktisk er en okay fodboldspiller, og det første år har næsten været for godt til at være sandt.

Patrick Olsen og AaB skal på banen igen i torsdag, hvor holdet på hjemmebane møder AGF.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?