2. juli 2020
Mads Christensen har været en fast bestanddel af det danske landshold i et årti efterhånden. (Arkivfoto)
Mads Christensen har været en fast bestanddel af det danske landshold i et årti efterhånden. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mesterskabssluger vender hjem til Herning Blue Fox

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mesterskabssluger vender hjem til Herning Blue Fox

Danmarks mest vindende ishockeyspiller, Mads Christensen, skal de næste tre år spille for Herning Blue Fox.

Sport - 01. juli 2020 kl. 12:35
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Metal Ligaen i ishockey bliver en stor profil rigere, når Danmarks bedste ishockeyrække indleder 2020/2021-sæsonen.

Herning Blue Fox skriver i en pressemeddelelse, at man har indgået en treårig kontrakt med den danske landsholdsspiller Mads Christensen, som vender hjem efter 11 sæsoner i Tysklands bedste række.

Herning er Danmarks mest vindende klub gennem tiden med 16 DM-titler, og klubben har nu sikret sig en spiller, som nærmest er blevet synonym med mesterskaber.

Den 33-årige forward indledte karrieren i 2002 i Herning med fire DM-titler til følge, inden han tog til Sønderjyske for at vinde sin femte titel. Herefter fortsatte han karrieren syd for grænsen.

Det blev til én sæson i Iserlohn Roosters, fire år hos Eisbären Berlin, inden han sluttede med seks sæsoner hos EHC München. På de 11 år hentede han hele seks tyske mesterskaber.

- Hans egenskaber som spiller taler for sig selv. Alle mesterskaberne er på ingen måde en tilfældighed, og han kommer hjem med en stor sult og ydmyghed for at præstere for Herning Blue Fox, siger klubbens sportschef, Martin Struzinski, i pressemeddelelsen.

- På trods af meritterne i den danske og tyske liga og ikke mindst hans bundsolide erfaring herudover med 143 landskampe i rygsækken, så ved han også godt at forventningerne er store, og at han skal spille op til sit bedste.

Ved siden af karrieren hos Herning har Mads Christensen fået et job hos Scan Global Logistics, hvor han kan gøre sig i de første erfaringer med den civile karriere, som venter, når skøjterne en dag lægges på hylden.

Herning Blue Fox' seneste DM-titel blev hentet i 2011/2012-sæsonen.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?