9. december 2019
Brian Priske tog over som midlertidig cheftræner i FC Midtjylland, da Kenneth Andersen i august valgte at stoppe.
Brian Priske tog over som midlertidig cheftræner i FC Midtjylland, da Kenneth Andersen i august valgte at stoppe.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Medier: Brian Priske får flerårig kontrakt som FCM-træner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medier: Brian Priske får flerårig kontrakt som FCM-træner

Ifølge flere medier bliver Brian Priske præsenteret som permanent træner i FC Midtjylland.

Sport - 19. november 2019 kl. 23:04
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ifølge Herning Folkeblad og Ekstra Bladet er Brian Priske ikke bare en lappeløsning på trænerposten i FC Midtjylland.

Medierne skriver, at Priske, der overtog styringen, efter at Kenneth Andersen stoppede som cheftræner i august, får en flerårig kontrakt, der bliver præsenteret onsdag.

Da Priske blev præsenteret som midlertidig træner, sagde FC Midtjylland-direktør Claus Steinlein, at den tidligere forsvarsspiller også kunne være svaret på længere sigt.

- Samtidig (med at Priske tiltræder, red.) leder vi efter en ekstern kandidat, for vi vil have den bedste træner til FC Midtjylland. Det kan lige så godt blive Priske. Vi tror på, at han har kvaliteterne.

- Nu skal han bevise, at han kan stå i spidsen for FC Midtjylland og få det til at fungere. Når vi mødes igen til pressemøde til jul, håber jeg, at han bliver permanent træner, sagde Steinlein på pressemødet ved den lejlighed.

Med Priske som styrmand har FC Midtjylland gang i en flot sæson, hvor holdet har vundet 13 af 16 kampe og blot er gået fra banen som taber en enkelt gang i Superligaen.

Midtjyderne er syv point foran de forsvarende mestre fra FC København i toppen af ligaen. Til gengæld er Midtjylland ude af landspokalturneringen.