6. april 2020
Martin Braithwaite scorede til 1-0 for Danmark i EM-kvalifikationskampen på Aviva Stadium i Dublin mandag 18. november 2019.
Martin Braithwaite scorede til 1-0 for Danmark i EM-kvalifikationskampen på Aviva Stadium i Dublin mandag 18. november 2019.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Medie: Barcelona vil udløse Braithwaites frikøbsklausul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medie: Barcelona vil udløse Braithwaites frikøbsklausul

Martin Braithwaite står ifølge mediet Sport til at få tre og en halv sæson i FC Barcelona.

Sport - 18. februar 2020 kl. 01:06
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det store catalanske medie Sport erfarer, at FC Barcelona har besluttet at udløse Martin Braithwaites frikøbsklausul.

Den 28-årige danskers frikøbsklausul i den spanske ligaklub Leganés er på 18 millioner euro, svarende til 134,5 millioner kroner, skriver Sport.

Skiftet kan gå igennem allerede tirsdag eller onsdag, oplyser mediet.

Ifølge Sport får Martin Braithwaite en kontrakt på resten af sæsonen og yderligere tre sæsoner indtil juni 2023.

Ud over Sport erfarer både B.T. og det catalanske medie Mundo Deportivo også, at Braithwaites agent har været i forhandlinger med FC Barcelonas ledelse mandag.

Sport skriver, at den tidligere Esbjerg- og Middlesbrough-spiller skal være et direkte ønske fra FC Barcelonas nye træner, Quique Setien.

FC Barcelona fik mandag grønt lys af den spanske La Liga til at erstatte langtidsskadede Ousmane Dembélé, på trods af at transfervinduet er lukket. Det tillader en særlig spansk regel.

Martin Braithwaite har spillet i Leganés i den bedste spanske række siden januar 2019. Her er det blevet til 13 mål og otte assister i 48 kampe for klubben.

I denne sæson har danskeren scoret seks gange, herunder mod både FC Barcelona og Real Madrid.

Martin Braithwaite har spillet 39 kampe for det danske landshold og scoret syv gange.

Danskerens agent, Hasan Cetinkaya, var medvirkende til Frenkie de Jongs skifte fra Ajax Amsterdam til FC Barcelona i sommer.

arrow Læs også: Ekspert: Braithwaite har egentlig ikke niveauet
arrow Åge Hareide: Barcelona får det bedste frem i offensive spillere
20. februar 2020 kl. 12:16 Opdateret: kl. 12:18
arrow Braithwaites eventyr er skabt af selvtræning og store drømme
20. februar 2020 kl. 11:37 Opdateret: kl. 11:38
arrow FAKTA: Derfor kunne Barcelona hente Braithwaite nu
20. februar 2020 kl. 11:35 Opdateret: kl. 11:36