26. februar 2021
Irske Conor McGregor (til venstre) og russiske Khabib Nurmagomedov (til højre) mødtes for første gang i Las Vegas den 6. oktober 2018. (Arkivfoto)
Irske Conor McGregor (til venstre) og russiske Khabib Nurmagomedov (til højre) mødtes for første gang i Las Vegas den 6. oktober 2018. (Arkivfoto)
Foto: Stephen R. Sylvanie/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: McGregor kan lokke russisk rival tilbage på UFC-kanvas

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

McGregor kan lokke russisk rival tilbage på UFC-kanvas

Letvægtsmesteren Khabib Nurmagomedov overvejer at gøre comeback i UFC, hvis weekendens kamp overbeviser ham.

Sport - 23. januar 2021 kl. 06:29
Af Ritzau

Tidligt søndag morgen støder irske Conor McGregor og amerikanske Dustin Poirier hovederne sammen i UFC.

Er kampen underholdende og spektakulær nok, så kan det ifølge UFC's præsident, Dana White, overbevise den russiske letvægtsmester, Khabib Nurmagomedov, om at gøre comeback.

- Få mig til at ville komme tilbage til sporten, skulle Nurmagomedov for nylig have sagt i en samtale mellem ham og White.

Tilbage i oktober kunne russeren, der er ubesejret i sine 29 professionelle kampe, ellers fortælle millioner af seere, at hans kamp mod udfordreren Justin Gaethje blev den sidste i hans karriere.

- Der er ikke nogen chance for, at jeg kommer tilbage uden min far, sagde han kort efter sejren over Gaethje.

Faren, der også agerede træner gennem hele Nurmagomedovs karriere, døde af hjerteproblemer få måneder inden Gaethje-kampen, og det fik russeren til at overveje sin fremtid i sporten.

Men den forestående duel mellem McGregor og Poirier har tilsyneladende fået russeren på andre tanker, hvis man skal tro på Dana White.

Til gengæld har den altid udfarende McGregor svært ved at tro på, at Nurmagomedov har lyst til at møde ham for anden gang, selv om at ireren tabte deres første indbyrdes opgør tilbage i 2018.

- Jeg tror, han er bange for at møde mig igen. Han kæmpede sit bedste, og jeg leverede mit dårligste i den kamp. Jeg ved det, og han ved det, siger en kæphøj McGregor således til ESPN.

- Men jeg vil gerne have, at en kamp mellem os finder sted i 2021.

McGregors kommentarer skal ses i lyset af, at han er kendt for at stikke til sine modstandere.

Desuden har de to kæmpere haft gang i et årelangt verbalt slagsmål.

De verbale tilsvininger nåede deres højdepunkt kort efter deres første kamp i 2018.

Som en reaktion på, at McGregor var gået for hårdt til russerens familie og religion på sociale medier, hoppede Nurmagomedovs trænere ind i buret for at give ireren nogle øretæver.

Imens sprang russeren selv uden for det ottekantede bur for at give McGregors sparringspartner, der sad blandt publikum, en lærestreg.

Det resulterede i store pengebøder og langvarige karantæner fra sporten til begge.

Men for at de to skal mødes i endnu en sprængfarlig kamp, skal Conor McGregor altså først forbi Dustin Poirier - og det skal han tilsyneladende på spektakulær vis.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?