18. september 2018
Maurizio Sarri har fået en treårig kontrakt i London-klubben.
Maurizio Sarri har fået en treårig kontrakt i London-klubben.
Foto: Carlo Hermann/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Maurizio Sarri tager over for Conte i Chelsea

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Maurizio Sarri tager over for Conte i Chelsea

Den 59-årige Napoli-træner Maurizio Sarri erstatter italienske Antonio Conte, der fredag blev fyret.

Sport - 14. juli 2018 kl. 10:07
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver den 59-årige Maurizio Sarri, der overtager trænersædet i den engelske Premier League-klub Chelsea.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Maurizio Sarri, der i de sidste tre sæsoner har stået i spidsen for Serie A-holdet Napoli, har fået en treårig kontrakt i London-klubben.

- Jeg er meget glad for at komme til Chelsea og Premier League. Det er en spændende ny periode i mit liv.

- Jeg håber, at vi kan levere noget underholdende fodbold til vores fans, og at vi kan kæmpe med om trofæer i slutningen af sæsonen. Det fortjener vores fans, siger Sarri i en pressemeddelelse.

Sarri opnåede i sine tre år i Napoli to andenpladser og en tredjeplads i Serie A. I 2017 blev han kåret som Årets Træner i den italienske liga.

På Twitter takker den italienske klub Sarri for hans arbejde for holdet.

- Gennem det arbejde, han udførte, er spillerne i klubben vokset og blevet bedre. De har vist, at de er topspillere, der har udviklet en spillestil, der er værdsat verden over.

- Vi håber, at Maurizio finder den samme varme, respekt og kærlighed, han fik fra alle i klubben og byen. Held og lykke, Maurizio, skriver Napoli på det sociale medie.

Chelsea-jobbet er første gang, at den 59-årige italiener finder ansættelse uden for hjemlandet. Han har således altid trænet italienske klubber og har ud over tiden i Napoli også stået i spidsen for mindre klubber som Empoli, Perugia og Verona.

Sarri tager i Chelsea over for landsmanden Antonio Conte, der fredag blev fyret.

Conte førte klubben til Premier League-titlen i forrige sæson, mens klubben vandt FA Cuppen i sidste sæson.

I flere måneder har der været historier om, at den forgangne sæson ville blive Contes sidste i London-klubben.

Chelsea, der har danske Andreas Christensen på holdet, blev sidste sæson nummer fem i den bedste engelske række.

Sarri har nu lidt under en måned til at gøre London-klubben klar til den kommende Premier League-sæson, som holdet indleder 11. august på udebane mod danskerklubben Huddersfield.