18. oktober 2019
Yussuf Poulsen fejrer sit 1-0-mål over Schweiz. Dermed sparkede han Danmark med kurs mod EM.
Yussuf Poulsen fejrer sit 1-0-mål over Schweiz. Dermed sparkede han Danmark med kurs mod EM.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Matchvinder Poulsen kendte Schweiz-keepers svaghed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Matchvinder Poulsen kendte Schweiz-keepers svaghed

Yussuf Poulsen vidste, hvordan han skulle afslutte på Yann Sommer, da danskeren fik en friløber mod Schweiz.

Sport - 12. oktober 2019 kl. 22:10
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Yussuf Poulsen lukrerede på sit kendskab til den schweiziske målmand Yann Sommer, da danskeren lørdag aften blev den store målhelt i 1-0-sejren i EM-kvalifikationskampen i Parken.

I slutningen af august mødtes Poulsen og Sommer nemlig i Bundesligaen - RB Leipzig mod Borussia Mönchengladbach - og inden den kamp havde danskeren nærstuderet den schweiziske keeper.

arrow Læs også: Peter Schmeichel så sønnen spille en af de bedste kampe

Derfor vidste han præcis, hvordan han skulle afslutte, da han i det 84. minut af lørdagens landskamp fik en friløber.

- Jeg har set klip med ham, for vi mødte Gladbach for nogle uger siden, og jeg havde set, hvad han gør i forskellige situationer, så jeg vidste, hvad jeg skulle gøre.

- Han gør nemlig ikke rigtig noget. Han bliver stående i lang tid og venter på afslutningen, og derfor har han svært ved, når man fra nært hold sparker omkring ham, for så kan han ikke nå at få fat i bolden.

- Så jeg vidste, at jeg skulle rykke og sparke kort. Sådan plejer man at kunne lave mål på ham, siger Yussuf Poulsen.

Suset gik gennem i Parken i sekunderne op til målet, da Christian Eriksen med en genistreg fandt Yussuf Poulsen, som stormede ned mod Sommer. Selv om løbet mod mål var langt, føltes det som et splitsekund for Poulsen.

- Jeg synes ikke, at jeg havde så meget tid til at tænke. Sådan nogle situationer går så hurtigt, når man selv er i dem. Kasper Schmeichel har tidligere sagt, at friløbere føles som ti minutter for ham, men for mig føltes det som under et sekund.

- Så jeg havde ikke meget tid til at tænke, men jeg vidste allerede, hvad der skulle ske, inden jeg fik bolden, siger Yussuf Poulsen.

Den hurtige og stærke angriber havde haft en vanskelig kamp før målet, men angriberinstinktet sejrede, da han kunne lugte en potentiel målchance.

- Jeg får altid en masse frihed til at bevæge mig, hvor jeg har lyst til. Ved målet kom jeg ind i midten, og jeg kunne se, at vi var ved at opsnappe en chance, og jeg fik en masse plads, som Christian Eriksen så kunne se.

- Det er kun topspillere, der kan lave sådan en aflevering uden at se sig over skulderen. Eriksen fornemmer rummene og ved, hvor spillerne bør være, siger Yussuf Poulsen.

arrow Kasper Schmeichel: Vi vandt kampen på vores mentalitet
12. oktober 2019 kl. 22:16 Opdateret: kl. 22:18
arrow Christian Eriksen om superaflevering: Det var med vilje
12. oktober 2019 kl. 21:44 Opdateret: kl. 21:46
arrow Schweiz-træner: Vi burde have afgjort kampen selv
12. oktober 2019 kl. 20:52 Opdateret: kl. 20:54