13. december 2019
Martin Braithwaite bragte Danmark på 1-0 i kampens 73. minut.
Martin Braithwaite bragte Danmark på 1-0 i kampens 73. minut.
Foto: Lorraine O''sullivan/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Martin Braithwaites lange tå hjælper Danmark til EM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Martin Braithwaites lange tå hjælper Danmark til EM

Martin Braithwaite scorede til 1-0, da Danmark og Irland spillede 1-1. Dermed er Danmark kvalificeret til EM.

Sport - 18. november 2019 kl. 22:38
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det danske fodboldhold er klar til EM-slutrunden næste sommer.

Billetten til europamesterskabet, der spilles i København og 11 andre europæiske byer, blev sikret med et hårdt tilkæmpet point, da Danmark og Irland spillede 1-1 i Dublin.

arrow Læs også: Hareide: En nordmand kan ikke besejre danske skeptikere

Martin Braithwaite stod bag kampens første mål efter 73 minutter, men Matt Doherty udlignede fem minutter før tid. I en intens slutfase holdt Danmark Irland fra fadet.

Det er niende gang, Danmark skal spille et EM, mens irerne må sætte deres EM-lid til playoffkampe i marts.

På forhånd vidste alle kampens aktører, at Danmark kunne nøjes med uafgjort for at kvalificere sig til EM, mens irerne var piskede til at vinde.

Åge Hareides planer måtte af tvang justeres to gange i første halvleg.

Først vred Thomas Delaney om, og efter et par minutter på sidelinjen stod det klart, at han ikke kunne fortsætte. I stedet kom Pierre-Emile Højbjerg ind i maskinrummet efter 13 minutter.

Efter en halv time fik bandagebærende Andreas Cornelius noget, der kunne ligne en muskelskade i baglåret.

Den fysiske stærke angriber måtte udgå, og Kasper Dolberg kom på banen. Den mere klejne forward blev ikke sat i scene af holdkammeraterne og havde selv svært ved at gøre sig gældende i presspillet.

Udskiftningerne ændrede heller ikke ved, at Danmark havde svært ved at få flyttet bolden over på irernes halvdel. Det gjorde sig gældende i hele kampen, og det gav en masse afleveringer mellem spillerne i den danske bagkæde.

Irerne spillede direkte ved stort set hver boldbesiddelse. Den største chance før pausen faldt dog på baggrund af en pludselig kikser i det danske forsvar. Conor Hourihane afsluttede dog midt på Kasper Schmeichel.

Derudover havde irerne et par ufarlige langskud i første halvleg, mens Danmark slet ikke truede det irske mål.

Også i anden halvleg kom Danmark ud med en afventende taktik, mens irerne var mere aggressive og direkte. Få minutter inde i anden halvleg skabte et lumsk indlæg forvirring tæt under det danske mål, men Schmeichel fik viftet bolden væk.

Minutterne løb stille og roligt af klokken, men den irske vildskab på banen og lægterne gav hele tiden en påmindelse om, at opgøret kunne tippe til grøn side når som helst.

Det kunne blandt andet være sket midt i anden halvleg, da David McGoldrick udnyttede passivt danske forsvarsspil til at vende rundt om sig selv og sende bolden mod mål. Heldigvis for Danmark røg skuddet langt over mål.

Lidt uventet ud fra kampbilledet skulle Danmark i stedet åbne målscoringen med Martin Braithwaites fuldtræffer.

Esbjergenseren jagtede et indlæg fra Henrik Dalsgaard, og det lykkedes akkurat for Braithwaite at få tåen på, så bolden ændrede retning og gik forbi Darren Randolph.

1-0-målet gav ekstatiske jubelscener mellem spillerne og det udsolgte danske fanafsnit bag målet. Alle troede formentlig, at EM-billetten var hjemme.

De øvrige tribuner forstummede, men blev vækket til live igen fem minutter før tid. Her udlignede Matt Doherty ved bageste stolpe efter et indlæg.

Det gav en hektisk afslutning foran det danske mål, men danskerne bevarede roen, afviste indlæg på stribe og kørte EM-billetten i hus.

arrow FAKTA: Disse 16 lande kæmper om de fire sidste EM-pladser
20. november 2019 kl. 07:30 Opdateret: kl. 07:32
arrow Wales-træner Ryan Giggs: En af de bedste dage i mit liv
20. november 2019 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow FAKTA: 20 nationer er klar til EM næste sommer
19. november 2019 kl. 22:57 Opdateret: kl. 22:58