19. juni 2021
Leicester-spillerne kunne juble, da de slog Manchester United med 2-1 og samtidig sendte mesterskabet til Manchester City.
Leicester-spillerne kunne juble, da de slog Manchester United med 2-1 og samtidig sendte mesterskabet til Manchester City.
Foto: Dave Thompson/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Manchester Uniteds reserver taber og sender guldet til City

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Manchester Uniteds reserver taber og sender guldet til City

Manchester City er engelsk mester, efter at Manchester United tabte med 1-2 til Leicester i Premier League.

Sport - 11. maj 2021 kl. 20:52
Af Ritzau

Manchester City sikrede sig tirsdag det engelske mesterskab for syvende gang i klubbens historie.

Det skete, uden at City-spillerne var på banen, da de nærmeste forfølgere fra Manchester United tabte med 1-2 til Leicester. Dermed kan United ikke længere nå at indhente City, der er ti point foran med tre spillerunder igen.

arrow Læs også: FAKTA: Ti års vindere af Premier League

Mens mesterskabet nu er afgjort, er der stadig spænding om top-4, der giver adgang til Champions League i den kommende sæson.

Sejren til Leicester betyder, at Kasper Schmeichel og co. rykker op på tredjepladsen med to point ned til Chelsea og otte point til West Ham.

Både Chelsea og West Ham har dog spillet en kamp mindre.

United-manager Ole Gunnar Solskjær havde hele ti ændringer i startopstillingen i tirsdagens kamp.

Holdet spillede søndag mod Aston Villa og skal allerede torsdag i kamp igen på Old Trafford mod Liverpool.

Den kamp skulle oprindeligt være spillet 2. maj, men blev udsat, da United-tilhængere invaderede banen i protest mod klubbens ejer, Glazer-familien, på grund af fadæsen med Super League.

Det var derfor en stjernespækket bænk, hvor blandt andet Bruno Fernandes og Paul Pogba sad, der efter ti minutter kunne se United-forsvaret blive spillet tyndt.

Leicester-profilen Jamie Vardy sendte et fint indlæg ind i feltet fra højrekanten til en helt fri Luke Thomas, der sendte bolden i mål på fornemste vis.

Det var den 19-årige englænders første Premier League-mål i karrieren.

Føringen holdt dog kun i fem minutter. United-debutanten Amad Diallo fandt Mason Greenwood, som tog et træk til højre og sendte bolden i det lange hjørne forbi Kasper Schmeichel i Leicester-målet.

Knap midtvejs i anden halvleg sendte Solskjær to af sine bænkede stjerner på banen, da Edinson Cavani og Marcus Rashford erstattede målscorer Greenwood og den 19-årige svenske Premier League-debutant Anthony Elanga.

De nye kræfter kunne dog ikke forhindre, at Leicester få øjeblikke senere sendte sejrsmålet ind.

Caglar Soyuncu kom højest på et hjørnespark og headede bolden i mål.

Det blev anden halvlegs eneste scoring, og så kunne både Leicester- og City-tilhængere juble tirsdag aften.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?