5. april 2020
Anthony Martial slog til for Manchester United i det 36. minut.
Anthony Martial slog til for Manchester United i det 36. minut.
Foto: François Lenoir/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Manchester United tager 1-1 med hjem i Europa League

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Manchester United tager 1-1 med hjem i Europa League

Manchester United fik 1-1 på udebane i det første opgør mod Club Brugge i Europa League.

Sport - 20. februar 2020 kl. 20:52
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Manchester United har et fornuftigt udgangspunkt før returopgøret mod Club Brugge i Europa Leagues 16.-delsfinale.

Torsdag aften fik den engelske storklub 1-1 på udebane mod det belgiske mandskab og kan dermed gå videre med en nulløsning i det omvendte opgør på Old Trafford om en uge.

- Det var en svær kamp mod et velorganiseret hold under svære forhold. Jeg tror ikke, at det var en af de bedste kampe, nogen har set, siger United-manager Ole Gunnar Solskjær ifølge AFP.

- Koncentrationen var en anelse sløset, men banen og boldens beskaffenhed gjorde det svært.

- Vi fik et udebanemål, vi fik uafgjort, og vi spiller på hjemmebane i næste uge. Forhåbentlig kan vi gøre arbejdet færdigt, siger nordmanden.

Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær havde valgt franskmanden Anthony Martial som spidsangriber til kampen, og det var en god idé.

Martial slog til med en scoring i det 36. minut, da han viftede sin oppasser væk og bankede bolden i nettet.

Forinden havde Emmanuel Dennis udnyttet, at United-målmand Sergio Romero var på en gedigen skovtur. Nigerianeren lobbede med lethed bolden over den fremstormende argentiner, der ikke var i nærheden af at redde bolden.

Manchester United vandt Europa League i sæsonen 2016/17 efter en finalesejr over Ajax.

Der er chance for en gentagelse af den finale, men det kræver, at Ajax får vendt situationen mod Getafe.

I det første opgør vandt den spanske klub torsdag aften 2-0 over Ajax på hjemmebane og skal dermed forsøge at forsvare føringen om en uge i Amsterdam.