20. oktober 2019
Kevin Magnussen starter som nummer 14 i Formel 1-grandprixet i Singapore på grund af en straf til Sergio Perez.
Kevin Magnussen starter som nummer 14 i Formel 1-grandprixet i Singapore på grund af en straf til Sergio Perez.
Foto: Thomas Peter/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Magnussen starter langt tilbage i Singapore-grandprixet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Magnussen starter langt tilbage i Singapore-grandprixet

Kevin Magnussen sluttede som nummer 15 i kvalifikationen til Formel 1-grandprixet i Singapore.

Sport - 21. september 2019 kl. 15:51
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kevin Magnussen starter i den tunge ende i Formel 1-grandprixet i Singapore.

Den danske Haas-racerkører satte lørdag den blot 15.-bedste tid og starter dermed langt tilbage, når der søndag køres løb.

Hans bedste tid i kvalifikationen lød på 1 minut og 39,650 sekunder.

Magnussens endelige startplacering er som nummer 14, da Sergio Perez (Racing Point), der sluttede kvalifikationen som nummer 11, har fået en straf på fem placeringer på grund af udskiftninger på raceren.

Det bliver Charles Leclerc, der leder feltet an i søndagens grandprix. Den unge Ferrari-kører sikrede sin pole position med tiden 1 minut og 36,217 sekunder. Han starter foran Lewis Hamilton (Mercedes) og Sebastian Vettel (Ferrari).

Det er tredje løb i træk, at Leclerc starter forrest, og han har også vundet de seneste to grandprixer.

Endnu længere tilbage end Magnussen starter hans teamkollega, Romain Grosjean, der tidligere på ugen fik forlænget sin kontrakt med Haas-holdet, så han også i den kommende sæson skal køre sammen med danskeren.

Grosjean formåede dog ikke at kvittere for tilliden med en god kvalifikation. I stedet kørte han blot den 18.-hurtigste tid lørdag og starter dermed som den tredjesidste i søndagens grandprix.

Dermed ser det igen svært ud for Haas, hvis der skal point med hjem fra Singapore.

Det er der ellers hårdt brug for. Holdet ligger næstsidst i konstruktørernes konkurrence, og Magnussen er med 18 point placeret som nummer 16 i den samlede stilling, hvor Grosjean er et hak dårligere med otte point.

Hamilton fører med 284 point foran Mercedes-makkeren, Valtteri Bottas, der har 221 point. Red Bulls Max Verstappen er treer med 185 point.