21. oktober 2019
Det var den såkaldte "wall of champions" (mestrenes mur), der satte en stopper for Kevin Magnussens kvalifikation. Barrieren har gennem årene stået i vejen for flere af de største Formel 1-kørere.
Det var den såkaldte "wall of champions" (mestrenes mur), der satte en stopper for Kevin Magnussens kvalifikation. Barrieren har gennem årene stået i vejen for flere af de største Formel 1-kørere.
Foto: Dan Mullan/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Magnussen hamrer i barrieren og udgår fra kvalifikation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Magnussen hamrer i barrieren og udgår fra kvalifikation

Kevin Magnussen lå nummer ti i lørdagens kvalifikation til Formel 1-grandprixet i Montréal, da han kørte galt.

Opdateret 08. juni 2019 kl. 21:29
Sport - 08. juni 2019 kl. 20:53
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kvalifikationen til søndagens Formel 1-grandprix sluttede brat for den danske racerkører Kevin Magnussen.

I kvalifikationens anden runde, Q2, hamrede han i sit sidste forsøg i runden ind i barrieren og smadrede Haas-raceren.

arrow Læs også: Ferrari vil have tilkendt Formel 1-sejr i Montreal

Det kan meget vel betyde, at danskeren starter sidst i søndagens grandprix, da store dele af bilens udstyr formentlig skal skiftes ud.

Det var den såkaldte "wall of champions" (mestrenes mur), der satte en stopper for Magnussens kvalifikation. Den har gennem årene stået i vejen for flere af de største Formel 1-kørere.

Selv om ulykken så voldsom ud, kunne Magnussen kort efter sammenstødet med barrieren selv forlade bilen, og han så ikke ud til at være kommet til skade.

Først når mekanikerne har haft fingrene i raceren, bliver det klart, hvor mange placeringer reparationerne kommer til at koste danskeren.

Klart er det dog, at Ferraris Sebastian Vettel starter søndagens grandprix forrest, efter at tyskeren satte den hurtigste tid i kvalifikationen foran Lewis Hamilton (Mercedes) og Charles Leclerc (Ferrari).

Magnussen lå på tiendepladsen i Q2, da ulykken indtraf, og lå dermed til at gå videre til Q3.

Hans teamkollega, Romain Grosjean, nåede ikke at sætte en tid i Q2, da der kom rødt flag på banen i Montréal efter Magnussens ulykke.

Dermed starter Grosjean umiddelbart som nummer 15 søndag, men kan blive rykket en placering frem, hvis Magnussens placering bliver reduceret.

Magnussen blev nummer 13 i grandprixet i Canada sidste år, mens det året forinden blev til en 12.-plads.

Han ligger inden søndagens løb på ottendepladsen i den samlede VM-stilling, som føres af Lewis Hamilton.

Danskeren har skrabet 14 point sammen i sæsonens seks første grandprixer. Hamilton har 137 point, og det er 17 mere end teamkollegaen Valtteri Bottas på andenpladsen.

På tredjepladsen har Sebastian Vettel 82 point.

arrow Magnussen fik skældud: Svært at holde følelserne i ro
09. juni 2019 kl. 22:52 Opdateret: kl. 22:54
arrow Magnussen spiller birolle i canadisk F1-drama
09. juni 2019 kl. 21:45 Opdateret: kl. 22:03
arrow Magnussen starter bagest i Montreal efter sit uheld
09. juni 2019 kl. 09:29 Opdateret: kl. 09:30