22. juli 2019
Kevin Magnussen måtte udgå på syvende omgang af søndagens grandprix i Silverstone efter et sammenstød med teamkollega Romain Grosjean på første omgang.
Kevin Magnussen måtte udgå på syvende omgang af søndagens grandprix i Silverstone efter et sammenstød med teamkollega Romain Grosjean på første omgang.
Foto: Matthew Childs/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Magnussen efter nedtur i Silverstone: Ærgerligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Magnussen efter nedtur i Silverstone: Ærgerligt

Både Kevin Magnussen og Romain Grosjean måtte udgå fra grandprixet efter et sammenstød på første omgang.

Sport - 14. juli 2019 kl. 19:08
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ærgerligt.

Sådan beskriver den danske racerkører Kevin Magnussen Formel 1-løbet i Storbritannien, der endte med en kæmpe nedtur for Haas, hvor både Magnussen og teamkollega Romain Grosjean måtte udgå efter at være kørt sammen.

arrow Læs også: Haas-chef efter katastrofalt løb: Det er uacceptabelt

- Ærgerlig weekend. Ærgerligt ikke at få nogle point med hjem endnu en gang, siger danskeren til TV3 Sport.

Sammenstødet skete allerede kort efter start i sæsonens tiende grandprix, der blev kørt på Silverstone-banen i byen af samme navn.

I kampen om at forbedre den 16.- og 14.-plads, som henholdsvis Magnussen og Grosjean var startet på efter en skuffende kvalifikation lørdag, lagde begge Haas-racer aggressivt ud, og det resulterede i kontakt mellem de to.

Magnussen mener dog ikke, at han kunne have gjort noget anderledes.

- Jeg var på yderbanen og brugte så meget af banen, der nu var til rådighed, og blev alligevel ramt. Så der er ikke så meget mere at sige til det, siger han til TV3 Sport.

Magnussen måtte udgå på syvende omgang, hvor han allerede havde fået skiftet dæk, men stadig ikke følte, at bilen var i orden.

Grosjean udgik kort efter på franskmandens ottende omgang. Han havde også svært ved at forklare, hvad der var sket.

- Det er svært at sige, hvad der skete. Noget rammer mit hjul. Det er en blind vinkel, så jeg ved det ikke, siger han til TV3+.

Magnussen håber, at holdet trods nedturen kan tage lidt med hjem fra Storbritannien.

- Forhåbentlig har vi kunnet lære lidt om bilen med de eksperimenter, vi har haft med her. Vi må have de lange briller på lige nu og så prøve at arbejde os igennem det og holde hovedet koldt og være tålmodige samtidig med at arbejde hårdt.

Han ligger samlet nummer 12 i VM-stillingen med 14 point efter 10 af sæsonens 21 løb. Grosjean ligger på 17.-pladsen med 2 point.

I konstruktørernes mesterskab ligger Haas samlet næstsidst.

arrow Rich Energy anklager Magnussens Formel 1-hold for at lyve
14. juli 2019 kl. 20:03 Opdateret: kl. 20:04
arrow Lewis Hamilton tager rekordsejr hjemme på Silverstone
14. juli 2019 kl. 16:38 Opdateret: kl. 16:40
arrow Haas-nedtur: Magnussen og Grosjean kører sammen og udgår
14. juli 2019 kl. 15:26 Opdateret: kl. 15:28