20. oktober 2019
Mads Pedersen er nomineret til Velo d'Or-pris i kraft af sin sejr i VM-linjeløbet.
Mads Pedersen er nomineret til Velo d'Or-pris i kraft af sin sejr i VM-linjeløbet.
Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mads Pedersen og Jakob Fuglsang nomineret til stor pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mads Pedersen og Jakob Fuglsang nomineret til stor pris

Verdensmester Mads Pedersen og Jakob Fuglsang har chance for at vinde Velo d'Or-prisen som den første dansker.

Opdateret 08. oktober 2019 kl. 06:52
Sport - 07. oktober 2019 kl. 17:44
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To danske cykelryttere er i blandt de 12 nominerede, der er i spil til at få overrakt den prestigefyldte Velo d'Or-pris som årets bedste cykelrytter i 2019.

Mads Pedersen (Trek), der for otte dage siden blev den første danske verdensmester i herrernes VM-linjeløb, og Jakob Fuglsang (Astana) er således i det nominerede dusin.

Prisen, som det anerkendte franske Velo Magazine har uddelt siden 1992, er aldrig gået til en dansker. Bjarne Riis var tættest på i 1996, da han tidligere på året havde vundet Tour de France.

Sidste år var Michael Valgren nomineret, men her gik prisen til spanieren Alejandro Valverde, der kort forinden var blevet verdensmester.

Mens Mads Pedersen har gjort sig bemærket ved at vinde VM, har Fuglsang strålet med sejre i Liège-Bastogne-Liège, Criterium de Dauphine samt en etape i Vuelta a Espana samt en række flotte podiepladser.

De øvrige nominerede til prisen er Julian Alaphilippe, Egan Bernal, Richard Carapaz, Remco Evenepoel, Caleb Ewan, Philippe Gilbert, Mathieu van der Poel, Primoz Roglič, Elia Viviani og den kvindelige Annemiek van Vleuten.