24. april 2019
Marcus Ingvartsen er fortsat en profil på det danske U21-landshold, selv om det kniber med spilletiden i belgiske Genk. Arkivfoto.
Marcus Ingvartsen er fortsat en profil på det danske U21-landshold, selv om det kniber med spilletiden i belgiske Genk. Arkivfoto.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Målmager fanget på belgisk bænk: Tålmodigheden er opbrugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Målmager fanget på belgisk bænk: Tålmodigheden er opbrugt

Marcus Ingvartsen mener, at han har fortjent mere spilletid i Genk og tålmodigheden er snart sluppet op.

Sport - 21. marts 2019 kl. 08:21
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Angriberen Marcus Ingvartsen scorede for to år siden mål på samlebånd og endte som topscorer i Superligaen.

Efter skiftet fra FC Nordsjælland til belgiske Genk i sommeren 2017 er klubkarrieren nærmest gået i stå, da han er havnet på bænken i den belgiske topklub.

Til B.T. fortæller 23-årige Ingvartsen, at det kniber med tålmodigheden.

- Den er ved at være opbrugt, må jeg nok indrømme. Jeg får ikke nok spilletid - i hvert fald ikke i forhold til, hvad jeg vil, og hvad jeg har gjort mig fortjent til, siger Marcus Ingvartsen til avisen.

Trods den manglende spilletid i klubben har den 23-årige Genk-spiller bevaret sin plads på U21-landsholdet, der til sommer skal spille EM i Italien.

Ingvartsen vil tage sig en god snak med Genk til sommer, hvis han fortsat sidder på bænken.

Hvis det ender med et klubskifte i sommerpausen, så håber han, at der er bud efter ham fra udenlandske klubber.

- Det er bestemt ikke min prioritet at vende tilbage til Superligaen. Jeg vil gerne blive i udlandet og prøve mig af. Det føler jeg sagtens, at jeg kan, siger Ingvartsen.

Onsdag aften startede angriberen på banen, da U21-landsholdet slog Belgien med 3-2 i en testkamp i Slagelse.

Marcus Ingvartsen blev i sæsonen 2016/17 topscorer i Superligaen med 23 træffere for FC Nordsjælland. Siden skiftet til Genk er det blot blevet til fem scoringer i den belgiske liga fordelt over to sæsoner.