10. august 2020
Lyngby og Sønderjyske spillede onsdag 1-1. Resultatet betyder, at Lyngby skal ud i to overlevelseskampe mod Hobro om en plads i Superligaen i næste sæson. Taberen rykker i 1. division.
Lyngby og Sønderjyske spillede onsdag 1-1. Resultatet betyder, at Lyngby skal ud i to overlevelseskampe mod Hobro om en plads i Superligaen i næste sæson. Taberen rykker i 1. division.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lyngby glæder sig over hjemmebanefordel i skæbnekamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyngby glæder sig over hjemmebanefordel i skæbnekamp

Cheftræner Christian Nielsen er glad for, at Lyngby slutter på hjemmebane i de kommende overlevelseskampe.

Sport - 08. juli 2020 kl. 23:09
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To nervepirrende opgør skal inden længe afgøre, om Lyngby eller Hobro overlever i 3F Superligaen.

På mandag spilles det første opgør på DS Arena i Hobro, hvilket betyder, at Lyngby kan glæde sig over at spille den afgørende kamp på eget græs, hvor klubben har hentet 27 ud af sine 34 point i denne sæson.

arrow Læs også: På mandag gælder det Hobro: Lyngby fik tanket selvtillid med 1-1 mod SønderjyskE

Cheftræner Christian Nielsen ser det ikke som en stor fordel at slutte hjemme, men glæder sig alligevel over det.

- Vi starter i Hobro, og vi går selvfølgelig derop for at få et godt resultat, men vi ved også, at vi kan være modbydelige at have med at gøre på hjemmebane.

- Når vores fans virkelig tænder op under kedlerne, kan vi noget ekstra, så vi er godt tilfredse med at starte ude, siger Christian Nielsen.

Mens det længe har ligget i kortene, at Hobro nok ville ende i de drabelige opgør om overlevelse, har det ikke været tilfældet for Lyngby, der længe kæmpede med om de sjovere placeringer.

Derfor vil nogle måske mene, at Lyngby har alt at tabe imod Hobro, men det synspunkt deler Christian Nielsen ikke nødvendigvis.

- Det kommer an på, hvordan man ser på det. Fra starten af sæsonen gav eksperterne os fem procent chance for at overleve, så hvis man tænker på det, så ville vi være glade for at have disse playoffkampe.

- På den anden side har vi været offer for vores egen toppræstation, da vi har fået nye forventninger, fordi vi gjorde det godt i efteråret.

- Jeg synes ikke, vi har alt at tabe, for vi har et lavt budget, en smal spillertrup og vi er oprykkere, siger Lyngby-træneren.

Lyngby går ind til Hobro-kampene uden sejr i de seneste ti superligakampe, men Christian Nielsen er ikke bekymret.

- Det er ikke bekymrende, for de kommende kampe har helt deres eget liv. Vi er ikke nervøse, og vi tror på egne evner, siger han.

Han bakkes op af angriberen Emil Nielsen, der ser meget frem til de afgørende dueller.

- Hvis vi vinder de næste to kampe, kan vi glemme de ti foregående, og det er sådan, jeg kigger på det.

- Jeg glæder mig ad helvede til. Vi skal knokle røven ud af bukserne for at vise, at vi fortjener at blive i Superligaen, siger Emil Nielsen.

Lyngby fik onsdag en blandet generalprøve, da det blev 1-1 hjemme mod Sønderjyske.

arrow Lyngby deler med Sønderjyske i generalprøve til gyser
08. juli 2020 kl. 22:00 Opdateret: kl. 22:02
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?