12. december 2018
Joachim Löw må efterhånden føle varmen i landstrænerstolen, efter at Tyskland lørdag tabte stort til Holland.
Joachim Löw må efterhånden føle varmen i landstrænerstolen, efter at Tyskland lørdag tabte stort til Holland.
Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Löw vil ignorere debat efter ny tysk skuffelse i Amsterdam

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Löw vil ignorere debat efter ny tysk skuffelse i Amsterdam

Lørdag fik debatten om Joachim Löws fremtid som tysk landstræner ny næring med stort nederlag til Holland.

Sport - 14. oktober 2018 kl. 04:10
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Joachim Löw vil i de kommende dage forsøge at abstrahere fra debatten om hans fremtid som landstræner for det tyske fodboldlandshold.

Lørdag led tyskerne et klart 0-3-nederlag til Holland i Nations League, der sender "Die Mannschaft" nederst i gruppe 1.

Nederlaget markerede endnu et lavpunkt for de ellers sejrsvante tyskere, der måtte rejse hjem fra sommerens VM-slutrunde allerede efter gruppespillet.

- Jeg er indforstået med, at der er en debat, og det må vi håndtere, siger Joachim Löw til tv-stationen ZDF efter nederlaget til Holland.

- I de næste to dage vil jeg fokusere 100 procent på at forberede holdet før kampen i Paris mod Frankrig og ikke på debatten, selv om disse debatter er normale, tilføjer han.

De skuffende resultater har fået flere fremtrædende skikkelser til at sætte spørgsmålstegn ved Löws fremtid i trænerstolen.

Michael Ballack, der er tidligere anfører for landsholdet, har blandt andet udtalt, at han var overrasket over, at Joachim Löw fik lov at beholde jobbet efter VM-slutrunden.

I lørdagens kamp bestod Löws startopstilling - som så mange gange før - af en garde af erfarne spillere. Men hverken Manuel Neuer, Jerome Boateng, Mats Hummels eller Thomas Müller kunne få gang i den tyske fodboldmaskine.

- Vi havde gode chancer, men kunne ikke udnytte dem, hvilket ellers ville have været godt for selvtilliden. Det er skidt, at vi falder sammen til sidst, siger Joachim Löw.

Tirsdag får landstræneren en ny chance for at vende skuden, når Tyskland møder de franske verdensmestre i Paris.

- Vi er nødt til at vise karakter mod Frankrig og så vinde returopgøret mod Holland, siger Joachim Löw.